Estate Media –

Nyheder – Danmark

Rambøll indvier nyt hovedsæde til 350 medarbejdere

350 medarbejdere indenfor olie og gas, energi, byggeri, transport, vand, og miljø og sundhed rykker ind i Rambølls nye domicil tæt på centrum i Esbjerg. Det skal skabe synergier at have de forskellige områder samlet på de 11.000 kvm.

Martin Burlund

søndag 29. oktober 2017 16:58

Esbjerg har fået nyt vartegn med indvielsen af Rambølls nye topmoderne domicil, som danner indgang til indre by med sit markante udseende og beliggenhed på toppen af Bavnehøj. Bygningen vil huse medarbejdere fra forretningsområderne inden for olie og gas, energi, byggeri, transport, vand, og miljø og sundhed. Bygningen er med 11.000 kvm et af de største kontorer i Rambøll-koncernen.

– Det er en stor glæde, at vi nu kan flytte ind i vores nye, moderne domicil i Esbjerg. At Rambøll i Esbjerg nu er samlet under ét tag betyder, at vi kan skabe et endnu stærkere og mere dynamisk, fagligt miljø med større synergier mellem forretningsenheder til gavn for både kunder og medarbejdere, siger John Sørensen, adm. direktør i Rambøll Olie & Gas.

Med syv etager fordelt på tre vinger med et samlet atrium i midten og tagterrasse med udsigt over by og havn sætter bygningen nogle funktionelle og moderne rammer for et godt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor medarbejderne får plads til at udfolde sig. Hele bygningen bindes sammen af det store, åbne atrium, der samler bygningens forskellige fløje med sine gangbroer og skaber et lysindfald til inspiration for både gæster og medarbejdere.

– Vi havde et stort ønske om at være tæt på vores kunder, men samtidig skulle det også give fornuft ud fra et brandingsynspunkt, hvor vi er synlige, siger John Sørensen, og peger på tilgængeligheden for medarbejderne, gåafstand til banegården og nem adgang til motorvejen, som en del af begrundelsen for valg af beliggenheden.

Rambøll tog i oktober 2015 det første spadestik til bygningen, som er udviklet i samarbejde med entreprenør- og ejendomsudviklingskoncernen CASA med PFA Ejendomme som investor. Arkitektarbejdet er udført af Pluskontoret Arkitekter og Transform Arkitekter, mens den rådgivende ingeniør ikke overraskende har været Rambøll selv.

Bæredygtighed har været et nøgleord for designet af bygningen

– Fra projektets begyndelse har der været fokus på at opnå DGNB-certificering, som evaluerer bygninger inden for miljømæssig, økonomisk, social, teknisk og proceskvalitet. Da bæredygtighed har været en integreret del af processen, forventer vi at opnå DGNB Guld. Indbydende omgivelser og et sundt indeklima er vægtet højt i designet, og der har været særligt fokus på materialevalg med lav miljøbelastning, siger John Sørensen.

Læs også: 2000 medarbejdere har ingen faste pladser i det nye Nordea-hovedkvarter

Kommentarer

Seneste nyt

Københavnsk kulturarvsmagasin til 167 millioner kr. står klar i Taastrup til sommer

Byggeri, København / tirsdag 16. januar 2018

Transaktionsvolumen 2017: Nyboligs opgørelse meget tæt på 100 milliarder kr.

NYHEDER DANMARK / tirsdag 16. januar 2018

2E Group sælger 230 boliger for 430 millioner kr. i Storkøbenhavn

Bolig, Transaktioner / tirsdag 16. januar 2018

Coop sælger 1. projekt med byggeretter ud af 5 til Casa Nord

NYHEDER DANMARK / tirsdag 16. januar 2018

Thylander Gruppen indvier ny fond med køb af 2 markante ejendomme

Ejendom, Investering / mandag 15. januar 2018

Finanstilsynet: Institutter tager for store risici i udviklingsområder

Byudvikling, Økonomi / tirsdag 16. januar 2018

Kommende konferencer

Torsdag den 25. januar kl. 09:00

Retail 2018

Torsdag den 1. februar kl. 12:00

Boligdagene 2018

Jobmarked

Journalist til

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland