Estate Media –

Nyheder – Danmark

Danmarks 100 rigeste i 2017: Her er de 6 fra bygge- og ejendomsbranchen

Listen over de 100 rigeste danskere udkom i dag med Berlingske Business. 6 på listen har oprindeligt skabt deres formue i ejendomsbranchen ifølge en optælling udarbejdet af Estate Media, men de allerfleste af Danmarks rigeste investerer i ejendomme i en eller anden form udover privat brug

Kamilla Sevel

fredag 15. september 2017 10:29

Danmarks 100 rigeste er domineret af menneskene bag store industri- eller detailsalgsformuer skabt via Lego, Bestseller, Coloplast, Jysk eller Ecco, viser en opgørelse fra Berlingske Business.

Bygge- og ejendombranchen fylder kun lidt, hvis man ser på, hvordan formuerne er skabt. Til gengæld er det svært at finde en eneste på listen, der ikke i en eller anden form i dag er ejendomsinvestor for i takt med formuens vækst er det naturligt, at de fleste har valgt at investere i fast ejendom til andet end personligt brug.

Det gælder for eksempel Lennart Lajboschitz, der oprindeligt har skabt sin formue på Tiger-butikkerne, men i dag bruger en del af salgsprisen til at investere i ejendomme især med et folkeligt formål. Eller det gælder Karberg-familien, der har skabt formuen på vin og spiritus-salg, men som en naturlig del af deres formueforvaltning i dag investerer i ejendomme.

Og det gælder ikke mindst Danmarks rigeste familien Kirk Kristiansen med en formue på 155 milliarder kr., som via Kirkbi Invest har 23 ejendomme med 250.000 kvm. og mere end 200 lejere. Også nr. 2 på listen Anders Holch Povlsen investerer blandt andet i et hotelprojekt på Aarhus Havn, men Coloplast-arvinger har interesser i NPLH Anpartsinvest såvel som i ELF Development.

Men ser man på dem, som Estate Media ved en gennemgang af Berlingske Business’ liste, som – skal det understreges – er baseret på skøn og tilgængelige regnskaber, vil vurdere som havende skabt deres oprindelige formue i branchen er følgende:

Mikael Goldschmidt – solgte Snaregårdens Ejendomsselskab til Landic Property lige før finanskrisen og har siden investeret pengene i en lang række forretningsområder herunder ejendomme og projektudvikling. Har ifølge Berlingske Business en formue på 2,8 milliarder kr.

Michael Mortensen – har skabt Casa, der er en af Danmarks førende virksomheder indenfor udvikling og opførelse af fast ejendom med en årlig omsætning på omkring 1,5 milliarder kr. Casa har hovedsæde i Horsens. Michael Mortensen har ifølge Berlingske Business en formue på 1,8 milliarder kr.

Torben og Kirsten Lind med en formue på 1,7 milliarder kr. – står bag typehusfirmaet Lind & Risør.

Bach Gruppen, der dog også har skabt formuen på køb og salg af byggematerialer m.v., men i dag især kendes for udvikling af ejendomsprojekter i København, Aarhus, Viborg og Vejle. Formue sat til 1,3 milliarder kr.

Familien de Linde – her er der tale om Mogens de Linde, som har udviklet og er i gang med en lang række ejendomme blandt andet på Holmen i København. Tvillingebroderen Olav de Linde ejer i vid udstrækning sine selskaber personligt og er dermed formentlig gået under raderen i opgørelsen. Mogens de Linde er sat til en formue på 1,3 milliarder kr.

Familien Munk Tækker – Jørgen Tækker har efter en række udfordrende år ifølge Berlingske Business nu fået formuen op på 1,2 milliarder kr. baseret på en tysk portefølje og er i gang med udviklingen af bydelen Nye i Aarhus.

I randkanten af ejendomsbranchen, – da de egentlig investerer i driften af hoteller, men dernæst køber ejendommene, der kan huse dem, – kommer de to hotelinvestorer, Birger og Henning Arp-Hansen med en formue på 2,7 milliarder kr. og Niels Fennet med en formue på 1,7 milliarder kr. skabt på CabInn hotellerne.

( Besøgt 5.466 gange, 1 besøg i dag )

Kommentarer

Seneste nyt

Se premieren på Fredagsbar med Estate

Fredagsbar / fredag 15. januar 2021

Danmarkshistoriens største ejendomshandel godkendt

Pluss, Investering, Transaktioner / fredag 15. januar 2021

Plads til nye ansigter

Redaktørens blog / fredag 15. januar 2021

Pensionsduo løfter sløret for visionerne for Hellebæk Klædefabrik

Projektudvikling, Bolig, Kontor / fredag 15. januar 2021

Københavnsk byggerådgiver køber konkurrent

Rådgivere, København, Virksomheder og mennesker / fredag 15. januar 2021

Mangor & Nagel finder kreativ chef i Årstiderne Arkitekter

Arkitektfirmaer, Virksomheder og mennesker / fredag 15. januar 2021

Kommende konferencer

Tirsdag den 2. marts kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Køge 2021

- fra købstad til knudepunkt

Mandag den 8. marts kl. 11:30

Boligdagene 2021

- nyeste trends og tendenser i boligmarkedet



Estate Podcast

Seneste nyheder