Ugen i Ejendom. Collage: Sarah den Iseger/Estate Media.

Ugen i Ejendom: International megafusion, prisuddeling og projekter for milliarder i provinsen

I denne uge kunne Aberdeen Asset Management og Standard Life offentliggøre, at fusionen er på plads. De to selskaber skal nu forvalte et beløb, der er så stort, at i hvert fald min abstraktionsevne ikke slår til. Det er lidt ligesom, når man som journalist skriver om Norges oliefond. Knap 5.500 milliarder kr. Det bliver spændende at se, hvad den nye sammenlagte investeringsgigant har af planer på dansk jord, hvor Aberdeen har haft en stor portefølje, og hvor Standard Life har købt massivt op i de seneste år i markante ejendomme som Danske Banks hovedsæde på Kgs. Nytorv.

Læs Ny kapitalforvalter skal forvalte 5.479 milliarder kr. efter fusion

I den kommende udgave af Estate Magasin ser jeg blandt andet nærmere på nogle af de udenlandske investorer i Danmark. I den forbindelse stødte jeg på spørgsmålet: Hvad er egentlig en udenlandsk investor? Jeg er også en del gange blevet spurgt: Hvorfor skriver du tyske Patrizia eller svenske Niam for begge selskaber er da etableret på dansk jord. Det gør jeg selvfølgelig, fordi de udspringer fra og moderselskabet er hjemmehørende i de lande, ligesom der stadig er forskel på svenske NCC og danske MT Højgaard – i hvert fald i mange skribenters pen. Men betyder det noget, eller er vi nået til en internationaliseringsgrad, hvor det er fuldstændig lige meget, hvor virksomheden er opstået eller kapitalen kommer fra? (Du er velkommen til at kommentere nedenfor).

Læs Udenlandske investorer driver 2017 frem mod rekordår

Når det gælder sommerhuse er der altid ophedede meninger om udenlandsk ejerskab, men med vores øvrige bygningsmasse er der slet ikke de samme betænkeligheder. Og hvorfor skulle der også være det? Men modsat sommerhusene er det heller ikke så nemt at kategorisere ejerne bag de opkøb, vi ser i Danmark i øjeblikket, som det måske umiddelbart ser ud. Er Patrizia, der netop har fejret 5 år i Danmark, for eksempel et udenlandsk selskab? Er Niam? Eller hvad med Heimstaden, som har opkøbt massivt i blandt andet Ørestad eller Standard Life, der også har opereret gennem danske forvaltere, uden at sætte selskab op i Danmark? Ser man lidt længere bag om investorerne, så skaffer flere af forvalterne deres midler fra internationale institutionelle investorer, herunder danske pensionskasser, og på den måde bliver danske investorer via udenlandske forvaltere faktisk alligevel investorer i danske ejendomme.

Igennem de senere år har der været rigtig mange spændende både køb og udviklingssager og i takt med, at kapitalen rykker ud, kommer der endnu flere. Nogle virker mere åbenlyse end andre. For eksempel kunne Gefion i denne uge offentliggøre, at der skal bygges ungdomsboliger i den tidligere politistation i St. Kongensgade i centrum af København. Beliggenhedsmæssigt kan det kun blive et vinderprojekt.

Læs Gefion rejser 800 millioner kr. til Rødovre Port

Læs Boligprojekt til 275 millioner kr.: Gefion Group køber politistation

Der sker mere og mere i provinsen. Denne uge blev præget af nyheder, der viser, at både Hillerød og Helsingør nu er rykket op på investorernes hitliste. PFA vil bygge hotel i Hillerød og Core Property købte boliger op i Helsingør til en pris, der viser, at efterspørgslen er steget i provinsen.

Læs PFA og Momentum+ bygger 10.200 kvm. boliger og hotel i Hillerød

Læs Core Property køber 2.700 kvm. i Helsingør for 70 millioner kr.

Ugens absolut mest læste nyheder blev præsentationen af de nominerede til Estate Media Priserne. Dels er det selvfølgelig altid spændende at se, hvem der er valgt ud men der er også en del af de nominerede, der i den forløbne uge har været lidt overraskede over, at uddelingen af priserne giver så meget opmærksomhed.

Ser man på uddelingen af det internationale investormagasin EuroMoneys årlige awards, så betyder det en anerkendelse og opmærksomhed omkring de prisbelønnede selskaber, hver gang de uddeles. Målet med Estate Media priserne er at skabe tilsvarende bevågenhed i en åben konkurrence. Naturligvis både omkring de endelige vindere men ikke mindst omkring de nominerede, for ligesom når det gælder kultur og arkitektur, og selvfølgelig ikke mindst sportsverdenen, hvor der er mange flere priser for den gode præstation, så er man med til at hæve barren for hele branchen, når man italesætter dem, der på den ene eller den anden måde er fyrtårne.

Husk at stem – afstemningen slutter søndag, og selvom over 2.500 har stemt, er der enkelte kategorier, hvor kun 8-10 stemmer adskiller vinderne.

Se de nominerede Velkomstprisen

Se de nominerede Årsprisen

Se de nominerede Transaktionsprisen

Se de nominerede Projektprisen

Se de nominerede Årets forbillede

Vi bliver på redaktionen næsten væltet af meldinger om nye jobs i øjeblikket. Det er et udtryk for, at det går godt i branchen, for der er brug for nye folk og udvidelser af staben. Men der er også fortsat stigende efterspørgsel på især projektudviklere – de mange skift kommer efter en bølge af markante jobskift rullede ind over erhvervsmæglerne i foråret, og det præger naturligvis branchen med mange nye folk på nye poster.

En af de nyheder, der ramte nyhedsstrømmen i denne uge, var nyheden om, at rådgiveren fik ansvaret i den første dom, der er faldet i sagen om plader, der i stedet for at beskytte facaden har suget fugt og dermed kan sprede fugt og skimmel.  Problematikken vedrører blandt andet prestigebyggeriet Dokk1 i Aarhus som et af de nok mest synlige eksempler, men det var ikke den sag, der blev afgjort her i sommer. At den har stor betydning er til gengæld nok åbenlyst, og Voldgiftsnævnet har da også valgt at offentliggøre den på deres hjemmeside før den er udkommet på skrift.

En del bygherrer havde nok – selvom de naturligvis ikke siger det officielt – forventet, at de havde ansvaret, men det mente Voldgiftsnævnet i denne første sag altså ikke, og det bliver derfor meget spændende at se, hvordan de kommende sager bliver afgjort. Som udenforstående kan det godt virke mærkeligt, at det overhovedet kan blive bygherrers ansvar, – det kommer i høj grad an på den tekniske kompetence hos bygherren, og om der ligger et bevidst inddragende valg bag fra rådgivers side. Men igen  – med hele bygherrerådgiverkulturen, der har bredt sig i de seneste 10 år, så er det en helt anden form for kompetent bygherre i dag end for bare få år siden. Som sagt – der er tale om store beløb, så det bliver spændende at se de kommende sager. OG det skal her understreges, at netop sagen om Dokk1 ikke er afgjort, selvom pladerne er skiftet.

Læs også Overraskende afgørelse i MgO-sag

En anden kompliceret sag i denne uge er den om TK Development og konkursboet efter Brdr. Pedersen. TK har fået entreprisen for billigt er konkursboets opfattelse, og derfor skal TK finde en anden, der kan træde ind. Det er naturligvis en bet for TK Development, der ellers er ved at komme kraftigt tilbage ovenpå nogle stille år. I denne uge blev det offentliggjort, at meget respekterede profiler i branchen som Realdanias Anne Skovbro og PFAs Michael Bruhn forventes at indtræde i bestyrelsen. Også den erfarne projektudvikler Johnny Sørensen, der i mange år var identisk med Arkitektgruppen er efter en kort tid hos Calum, skiftet til TK Development.

Læs Konkurs udsætter nyt handelsstrøg i Køge

Læs Kendte profiler i bestyrelsen for TK Development

Således er der øjensynligt stadig entreprenører, der har svært ved at prissætte opgaverne korrekt og ikke mindst forudse, hvad underentrepriserne kan købes ind til. Denne uge bød på regnskaber fra to af de helt store, og mens MT Højgaard stadig har svært ved at få helt styr på forretningen, så kunne Hoffmann offentliggøre et halvårsregnskab, der er det bedste i den norske koncerns markeder og for en entreprenør ret exceptionelt. Der var nemlig tale om en omsætningsvækst kombineret med vækst i afkastet og den kombi er meget usædvanlig i den danske entreprenørverden.

Læs Hoffmann præsterer omsætningsvækst og højere afkast

Læs MT Højgaard håber på omsætning på 7,2 milliarder kr. i 2017

Som sagt de gode eksempler er bedre til at ændre tingene end kun at lære af fejlene: Husk at stemme senest søndag lige her!

God weekend!





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder