Estate Media –

Nyheder – Danmark

Vejle og Viborg har størst vækst i salget af villaer i årets første fire måneder

I en opgørelse over landets 10 største kommuner fremgår det, at salget af villaer er faldet i København og i Frederiksberg i årets første fire måneder, mens salget boomer i Vejle, Viborg og Aalborg.

Martin Burlund

tirsdag 23. maj 2017 8:49

Der er gang i villamarkedet i Danmark, men der er stor forskel på, hvordan hussalget flytter sig i landets 10 mest befolkningsrige kommuner, viser en opgørelse fra ejendomsmæglerkæden Home på basis af tal for villasalget i årets første fire måneder ifølge Boligsiden.

– I 8 ud af 10 af de store kommuner går hussalget frem i år, og det er ret markant, at det er større provinsbyer som Vejle, Viborg og Aalborg, der skyder frem, mens København og Frederiksberg går en smule tilbage. Der er fremgang i provinsen, fordi økonomien er god i Danmark, og der igen er job til flere, hvilket vi ser i form af vækstjob i virksomhederne og til dels i form af nyvundne statsjobs i provinsen, siger Mads Ellegaard, relationschef i Home.

På landsplan er der solgt 7,9 procent flere villaer i årets første fire måneder sammenlignet med samme periode af 2016. Dermed stiger hussalget hurtigere end gennemsnittet i 6 ud af de 10 største byer.

Forklaringen på at Vejle er den kommune med mest vækst i salget af huse er mængden af arbejdspladser og aktiv byudvikling, mener en af Homes ejendomsmæglere i Vejle.

– Trekantsområdet trækker også mange folk til – 500.000 arbejdspladser er indenfor en rækkevidde på 45 minutters kørsel. Siemens og LEGO trækker også mange nyansatte til, der køber bolig, siger daglig leder og ejendomsmægler Jesper Frendrup Guldmann i Home Vejle.

Han forklarer videre, at Vejle kommune gør meget for at tiltrække nye borger og har gjort dette de seneste år – med forskønnelse af strøget og havnemiljøet – og byen har også et godt og varieret handelsliv i flotte omgivelser.

Statslige arbejdspladser giver pote

I Viborg er fremhæves nye statslige arbejdspladser og hurtigere behandling af lokalplaner til boliger og erhverv.

– Viborg Kommune fik tildelt knap 300 statslige arbejdspladser (Civilstyrelsen og Klagenævnenes Hus). Disse arbejdspladser begynder så småt at øge efterspørgslen efter ejerboliger i Viborg og omegn, siger ejendomsmægler Flemming Jensen, indehaver af Home Viborg og Home Bjerringbro.

I fire år har Viborg været med i frikommune-forsøget med hurtigere behandling af lokalplaner til bolig og erhverv. Også det har sat skub i byen.

– Der udstykkes løbende nye grunde til boligbebyggelse, så folk har hele tiden mulighed for at bygge nyt i byen. De har som regel også et hus, der skal sælges, inden der bygges nyt, og det giver hele tiden flere huse til salg, siger Flemming Jensen.

København gået død i vækst

København ligger mellem de 10 største kommuner på niendepladsen med omtrent status quo i salget (-0,6 %), men noget lavere end for to år siden. Ejendomsmægler og partner Michael Hammerbak i Home Bjerregaard & Co med 14 forretninger i Københavnsområdet forklarer, at priserne har en del af forklaringen.

– Priserne er efterhånden så høje, at det kun er dem, der i forvejen har solgt ejerbolig, der har råd til at købe en villa. De normale lønmodtagere uden formue har ikke længere råd til København og flytter til omegnskommunerne, siger Michael Hammerbak fra Home Bjerregaard & Co.

– En anden grund til, at København får baghjul af provinsen er, at man i København allerede har oplevet markant vækst i en årrække, og derfor har svært ved at følge med byerne, der vækster fra et lavere niveau og et marked, der tidligere har været mere moderat, forklarer Mads Ellegaard, relationschef i Home

Kommentarer

Seneste nyt

Privat investor køber lejlighedsprojekt for 160 millioner kr.

Aalborg, Bolig, Investering, Transaktioner / onsdag 8. april 2020

Højtprofileret Frederiksberg-projekt på 15.500 kvm forsinket mindst to år

Pluss, Projektudvikling, Byudvikling, København / onsdag 8. april 2020

Især detailhandlen og restauranter giver udfordringer

Corona / onsdag 8. april 2020

– Efterspørgslen på lejeboliger vil givetvis stige

Pluss, Bolig, Transaktioner / onsdag 8. april 2020

Pears lurer på opkøbsmuligheder i kølvandet på coronaviruskrisen

Corona, Pluss, Investering / tirsdag 7. april 2020

Har du også fået masser af Corona-inspiration?

Corona, Podcast / onsdag 8. april 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 16. april kl. 10:00

WEBINAR: Ejendomsmarkedet post corona - seneste udvikling

- 45 minutters webinar med Nicholas Thurø, Managing Partner, RED Cushman

Tirsdag den 21. april kl. 10:00

WEBINAR: Erhvervslejekontrakter og COVID-19 indgreb

- Gratis adgang for dem der har købt adgang til seminaret om Erhvervslejeloven d. 20. august

Jobmarked

Nyeste opslag

Senior Investment Manager

     

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland