Estate Media –

Nyheder – Danmark

SEB Pension vinder guldpris – Nordea Ejendomme og PensionDanmark også hædret

Ved IPE Global and Conference Awards i Munchen i går vandt SEB guldprisen Medium Real Estate Investor of the Year. Nordea Ejendomme og PensionDanmark vandt prisen for bedste ejendomsstrategi i Norden.

Det europæiske medie for pension og investering IPE fejrer hvert år branchen med et awardshow. I år modtog SEB Pension guldprisen ‘Medium Real Estate Investor of the Year’.

– Vi er meget stolte af at vinde en guldmedalje. Det bliver ikke finere i denne konkurrence, som tiltrækker internationale pensionsselskaber, forsikringsselskaber og fonde. Vi har i SEB Ejendomme valgt en strategi, hvor vi primært fokuserer på direkte investeringer i moderne, energivenlige ejendomme – primært kontor – i Danmark beliggende i attraktive områder omkring de største byer. Vi tror på, at det er den type aktiver, der sikrer det stærkeste afkast i fremtiden. Prisen er en fantastisk blåstempling af vores måde at arbejde strategisk med opbygningen af langtidsholdbar ejendomsportefølje, siger direktør for SEB Ejendomme Solveig Rannje.

Nordea Ejendomme modtog prisen for bedste ejendomsstrategi i Norden, hvilket vækker glæde hos koncernen.

– Vi er naturligvis meget stolte over den anerkendelse, som vi har modtaget fra IPE. Det er en blåstempling af vores arbejde og af de resultater, som vi har leveret igennem en lang årrække til glæde for både vores pensionskunder og vores lejere, siger Anders Schelde, der i sin egenskab af investeringsdirektør i Nordea Liv & Pension også er bestyrelsesformand i Nordea Liv & Pensions ejendomsselskaber.

SEB Pension har pt. ca. 7 mia. kr. i samlede ejendomsinvesteringer, heraf de 6,3 milliarder kr. i Danmark. I 2016 lød afkastet totalt set på 8,1 pct. i porteføljen.

PensionDanmark blev også hædret tirsdag aften for investeringerne i ejendomme. Her løb PensionDanmark med prisen i kategorien ”Nordic Real Estate Investor of the Year”.

– Vi er meget stolte af at modtage denne pris. I disse år arbejder vi løbende på at udbygge vores investeringer i ejendomme, der kan give medlemmerne gode, stabile og langsigtede afkast pænt over obligationsrenten. Vi har fokus på bæredygtighed i alle vores byggerier til gavn for os som investor, for vores lejere og for klima og miljø. Prisen er en anerkendelse af det arbejde, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

PensionDanmarks investeringer i ejendomme udgør i dag godt 16 mia. kr. med yderligere investeringer på 5 mia. kr. i pipeline. Fokus er på investeringer i både eksisterende ejendomme og udvikling af nye ejendomme inden for erhverv, bolig, hotel og retail samt i OPP-projekter (offentlig-private partnerskaber).

Udover prisen var PensionDanmark tirsdag aften nomineret i kategorierne ”Best Sustainable Strategy”, ”Portfolio Construction”, ”Best Alternative Strategy”, ”Large Real Estate Investor of the Year” samt ”Real Assets & Infrastructure Investor of the Year” – og dermed en af de mest nominerede investorer ved konferencen.

IPE (Investment & Pensions Europe) samler hvert år pensionsselskaber og andre institutionelle investorer fra hele verden til IPE Real Estate Global Conference & Awards 2017. I år blev der uddelt priser i 28 kategorier.

 

Kommentarer

Seneste nyt

Dades sælger Codanhus for 1,4 milliarder kr. til svensk investor

Ejendom, Transaktioner / fredag 16. februar 2018

Heimstaden køber Valsehuset i Valby for 340 millioner kr.

Ejendom, Transaktioner / fredag 16. februar 2018

Bruuns Galleri er mest veldrevne shoppingcenter i Steen & Strøms portefølje

NYHEDER DANMARK / fredag 16. februar 2018

Stigning i omsætning og resultat i 2017 giver rekordregnskab hos Bravida

Regnskab og resultater / fredag 16. februar 2018

PFA sælger 5.800 kvm tidligere Rambøll-domicil i Esbjerg til boligudvikler

Ejendom, Transaktioner / torsdag 15. februar 2018

Danske opkøb gør 2017 til et rekordår for Wihlborgs

Regnskab og resultater / torsdag 15. februar 2018

Kommende konferencer

Tirsdag den 20. februar kl. 09:00

Innovation og disruption i byggeriet

Tirsdag den 27. februar kl. 09:00

Due diligence

- ved køb og salg af fast ejendom

Jobmarked

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland