Papirøen (Foto: Cobe)

BIG, 3XN og Aart kæmper med to udenlandske arkitektfirmaer om Papirøprojekt

I alt ansøgte 24 teams om at blive prækvalificeret til den internationale projektkonkurrence, som er støttet af Nordea-fonden med 2,1 millioner kr. De udvalgte teams skal nu komme med bud på et nyt vand-kulturhus til Papirøen, som skal byde på arkitektur, faciliteter og design i verdensklasse.

– Jeg glæder mig meget til at se de fem holds forslag til vand-kulturhuset. Papirøen er i dag et tilløbsstykke for både københavnere og byens gæster med et fantastisk byliv og er medvirkende til at gøre København til en af verdens bedste byer at leve i, siger overborgmester Frank Jensen.

De prækvalificerede teams kombinerer både arkitekt- og ingeniørmæssige samt kunstneriske kompetencer. Københavns Kommune og Nordea-fonden har i udvælgelsen lagt vægt på ansøgernes erfaring og kompetencer indenfor udførelse af projekter med lignende karakter og kompleksitet.

For eksempel er der set særligt positivt på erfaringer med svømmebadsbyggeri og referencer til nytænkende projekter, hvor integrationen af vand, offentlig adgang og markant beliggenhed har været en del af det arkitektoniske hovedgreb. Et af BIGs stiftende partner Bjarke Ingels’ første projekter for godt 10 år siden var netop havnebadet på Islands Brygge.

– Med lokalplanen for Papirøen får vi skabt en ny mangfoldig bydel med almene boliger og en arkitektur, der holder fast i områdets historie. Det nye vand-kulturhus er med til at gøre kvarteret attraktivt for andre københavnere at besøge,” siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell.

De fem udvalgte teams har frist for aflevering af bud den 2. juni 2017. Vinderen forventes offentliggjort i begyndelsen af december ovenpå en række bedømmelses- og forhandlingsrunder.

Den samlede udvikling af Papirøen påbegyndes i starten af 2018 og ventes færdig i slutningen af 2021, hvor også byggeriet af det nye vand-kulturhus forventes at være afsluttet.

De prækvalificerede er:

  • BIG med underrådgivere COBE, arkitektfirma, Hundsbæk & Henriksen, rådgivende ingeniører, SLA landskabsarkitekter, Dansk Energi Management & Esbensen, rådgivningsfirma indenfor energi og bæredygtighed, Teknologisk Institut, Gade & Mortensen, akustisk konsulent og kunstnerisk konsulent, A KASSEN.
  • 3xN med underrådgivere Tredje Natur, Rambøll, rådgivende ingeniører, Wallner Weiss, kunstnerisk rådgivningsfirma samt konsulent og rådgiver Casper Peter Risby Mortensen.
  • Kengo Kuma and Associates (Japan) med underrådgivere Cornelius Vöge, dansk arkitektfirma, og rådgivende ingeniører Søren Jensen
  • AART med underrådgivere CUBO arkitekter, GBH Landskabsarkitekter, EKJ Rådgivende Ingeniører, kunstnerisk konsulent AVPD (formless) og strategisk og kreativ rådgiver, Mikkel Knowles Gjelstrup
  • ALA (Finland) med underrådgivere Masu Planning and Petteri Nisunen Architects, kunstnerisk konsulent Studio Octopi arkitekter, og Bluet Oy Ltd., arkitektur- og ingeniørrådgivere.
  • Konferencen: Styregruppen, som har vurderet ansøgerne, består af fagfolk fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen samt repræsentanter fra Nordea-fonden og rådgivere fra Cowi.
  • Arkitektkonkurrencen omhandler forslag på et op til 5.000 kvm. nyt vand-kulturhus med foreningsfaciliteter samt et havnebad.
  • Arkitektkonkurrencen er et internationalt EU-udbud, og derfor har teams fra hele Europa haft mulighed for at deltage.
  • Bedømmelseskomitéen består af: Frank Jensen, overborgmester, Carl Christian Ebbesen, kultur- og fritidsborgmester, Morten Kabell, teknik- og miljøborgmester og Mogens Hugo, bestyrelsesformand i Nordea-fonden, samt to fagdommere. 

Finansiering:

  • Finansieringen for det kommende vand-kulturhus er endnu ikke fastlagt. Københavns Kommune skal forhandle om finansieringen i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2018. Realiseringen af det ambitiøse vand-kulturhus forudsætter fondsfinansiering, og derfor vil Københavns Kommune fremadrettet ansøge eksterne fonde om støtte.
  • Udviklingsselskabet By & Havn er i dag grundejer og virksomheden CØ P/S skal stå bag den fremtidige udvikling af Papirøen. Området skal udvikles til et område med en blanding af boliger, den nye kultur- og fritidsfunktion, og en havnepromenade.

Læs Arkitektkonkurrence om vandkulturhus på Papirøen på 5.000 kvm.

Læs Danica investerer 1 milliard kr. i Papirøen

Læs Cobe vinder konkurrence om 45.000 kvm. byggeri på Papirøen

 

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder