Estate Media –

Nyheder – Danmark

Claus Lønborg (Foto: Copenhagen Capacity)

Copenhagen Capacity sikrede 1.377 job i Danmark i 2016

Copenhagen Capacity har skabt 866 nye job og samtidig fastholdt 511 arbejdspladser i Greater Copenhagen-regionen, som ellers var i fare for at flytte til udlandet, viser ny årsrapport.

Kristian Foss

fredag 17. marts 2017 0:21

Copenhagen Capacity, der blandt andet står bag den danske stand på Mipim, har ifølge en årsrapport udarbejdet af revisions- og rådgivningsfirmaet EY været med til at skabe 866 nye job i Greater Copenhagen og har desuden bidraget til at fastholde 511 arbejdspladser, som ellers var i farezonen for at rykke til udlandet.

Resultatet er det bedste i Copenhagen Capacitys historie og er en direkte følge af, at organisationen har rådgivet 27 udenlandske virksomheder om investering, etablering og udvikling i regionen.

– 2016 var et rigtig godt år for Copenhagen Capacity, og vi er glade for den tillid, som de udenlandske virksomheder og vores regionale samarbejdspartnere har vist os. Vores arbejde har skabt vækst og udvikling i hele regionen, ved at vigtige job og investeringer er trukket til eller forblevet i Greater Copenhagen frem for at rykke til byer som Stockholm, Hamborg og Amsterdam, siger Claus Lønborg, adm. direktør i Copenhagen Capacity.

Talenter tæller
Det var primært videntunge virksomheder, som Copenhagen Capacity sidste år hjalp med at starte virksomhed i Greater Copenhagen. Konkurrencen med andre metropolregioner er hård, og virksomhederne kigger især efter de dygtigste talenter, når de skal beslutte, om de skal etablere sig i København.

– En udslagsgivende faktor for de virksomheder, vi har rådgivet, er adgang til kvalificeret arbejdskraft samt det stærke samarbejde mellem uddannelsesorganisationer og erhvervsliv i regionen. Derfor vil vi arbejde på fortsat at udvikle dette samarbejde og vores talenttiltrækningsinitiativer, da det er nøglen til at styrke den positive udvikling, siger Claus Lønborg.

Claus Lønborg fremhæver, at de udenlandske virksomheder i høj grad efterspørger hjælp til kontakter til relevante aktører og samarbejdspartnere i regionen, samt strategisk sparring om virksomhedsstruktur og -udvikling.

Copenhagen Capacity har i 2016 været involveret i 27 såkaldte lokaliseringssager, hvor man rådgivet virksomheder om enten at etablere sig i Greater Copenhagen eller at fastholde og udvikle sin virksomhed i regionen.

70 pct. af sagerne er såkaldte greenfield-sager, hvor man rådgiver virksomheder om at etablere sig.  De resterende sager vedrører udvidelse og fastholdelse af virksomheder og arbejdspladser.

Hovedparten af virksomhederne er kinesiske og amerikanske. 9 af de 27 sager vedrører kinesiske virksomheder, og 7 af virksomhederne er amerikanske. Resten stammer fra Storbritannien, Canada, Tyskland, Frankrig, Spanien, Norge og Japan.

26 pct. af de virksomheder, som Copenhagen Capacity har rådgivet i 2016, arbejder inden for it- og telesektoren, 19 pct. inden for cleantech og 11 pct. inden for life science. 7 pct. er logistikvirksomheder, mens resten opererer inden for andre sektorer.

.

Kommentarer

Seneste nyt

Transaktionsvolumenen falder fra 30 til 19 milliarder kr. på halvt år

Investering, Transaktioner / torsdag 18. juli 2019

Internationale investorer går efter disse ejendomme i Danmark

Pluss, Investering, Transaktioner / torsdag 18. juli 2019

Michael Lind Olesen satser på projektudvikling med familiefirma

Pluss, Projektudvikling, Bolig, Investering / torsdag 18. juli 2019

16.000 kvm kontorbyggeri på vej centralt i Aarhus

Aarhus, Internationalt, Kontor / torsdag 18. juli 2019

Colliers udvider vurderings- og rådgivningsteam til 30 mand

Erhvervsmæglere, Virksomheder og mennesker / torsdag 18. juli 2019

Estate Media Priserne: Fem kæmper om Projektprisen – giv din stemme

Estate Media Prisen / torsdag 18. juli 2019

Kommende konferencer

Torsdag den 29. august kl. 11:30

Ejendomsdagene 2019

- alt der glimter er ikke guld!

Tirsdag den 10. september kl. 09:00

ABR 18 i praksis

- kontrakter, honorering og tvisteløsning

Jobmarked

Nyeste opslag

Executive Assistant

       

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland