Estate Media –

Nyheder – Danmark

LM Byg, Carsten Mindegaard, Hans Anker Nielsen

LM Byg holder indtjeningen, men har færre ordrer end ventet

Entreprenørvirksomheden LM Byg fik både et lavere resultat og omsætning end året før. Ledelsen er tilfreds og understreger, at 2016 var et omstillingsår.

Kristian Foss

onsdag 15. marts 2017 10:38

LM Byg fik et resultatet på 25,3 mio. kr. før skat i 2016, hvilket er lidt lavere end de 29,2, som entreprenørvirksomheden kunne fremvise året før. Det er dog fortsat på linje med ledelsens forventninger.

– Årets resultat er meget tilfredsstillende og udtrykker den positive aktivitetsudvikling, der har været gennem hele året. I 2017 tilstræber vi at hente flere markedsandele inden for råhus- og hovedentrepriser, som skal realiseres i et kontrolleret forløb, siger Hans Anker Nielsen, der er adm. direktør i LM Byg.

Ledelsen understreger i en kommentar til regnskabet, at årets omsætning er i underkanten af sidste års omsætning.

– Det hænger blandt andet sammen med, at 2016 har været et omstillingsår i LM Byg, hvor man har foretaget gennemtænkte og nøje planlagte ledelsesændringer, som skal bringe LM Byg til det næste niveau. Derudover ses en tendens i markedet, hvor bygherrer selv indkøber betonelementer i et – for tiden – overophedet betonelementmarked. Dermed reduceres entreprisesummen af den samlede byggesag, skriver ledelsen.

I regnskabsåret har LM Byg blandt andet stået for færdiggørelsen af udbygningen på Københavns Universitet (KUA3) på 48.000 kvm. samt Novo Nordisk i Måløv og Novo Nordisk i Hillerød på 10.000 kvm.

Der er lagt op til, at LM Byg vil fortsætte udviklingen i 2017, hvor virksomheden i øjeblikket er i gang med et af Københavns største boligprojekter på 50.000 kvm. på Amager. Derudover investeres der i at bringe virksomheden til det næste niveau; både mht. at rekruttere de rette medarbejdere og et it-system, som skal forbedre risiko- og projektstyringen.

Større fokus på hovedentrepriser
Det er planen, at LM Byg skal vækste igennem hovedentrepriseopgaver.

– Vi vil gerne have flere hovedentrepriser de kommende år, fordi 50 pct. i en hovedentreprise er råhuset, som vi jo er specialister i med vores egenproduktion. Vi kan give bygherrerne en konkurrencedygtigpris, idet der ikke er lagt dobbelt dækningsbidrag på 50 pct. af entreprisen som en styringsentreprenør typisk vil gøre. Derudover mener vi også, at bygherrerne får en bedre styring af grænseflader og koordinering på byggepladsen qua vores egenproduktion, siger Hans Anker Nielsen.

Læs også: Genrejst Pihl og Søn ser behov for flere entreprenører

 

Kommentarer

Seneste nyt

Koncenton køber 8.000 kvm boligprojekt i Hillerød af AG Gruppen

Projektudvikling, Bolig / tirsdag 21. maj 2019

Norsk selskab med vokseværk samler danske aktiviteter i Stensdal-lejemål

Facility Management, Udlejning / tirsdag 21. maj 2019

Investeringsfond køber halvdelen af nyfødt boligselskab

Pluss, Investering / tirsdag 21. maj 2019

Hotelkæde vil være markedsledende indenfor coworking

Hotel, Kontor / tirsdag 21. maj 2019

Danica Pension lægger sidste brik på Tuborg-grunden

Bolig, Byggeri / tirsdag 21. maj 2019

I disse københavnerforstæder får du mest hus i forhold til transporttid

PropTech, Pluss, Analyse, Bolig / tirsdag 21. maj 2019

Kommende konferencer

Torsdag den 13. juni kl. 09:00

Værdiansættelse af investeringsejendomme

- metoder, opgaver og begrænsninger

Tirsdag den 18. juni kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Odense

- projektudvikling og investering i Danmarks tredjestørste by

Jobmarked

Nyeste opslag

Indehaver

       

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland