Estate Media –

Nyheder – Danmark

Cowi i rekordregnskab øger resultat med 27 procent

Den internationale rådgivningsvirksomhed Cowi leverede i 2016 markant vækst i både omsætning, driftsresultat og cash flow. En række store projekter i ordrebogen skaber positive forventninger til det kommende år.

Efter nogle hårde år går det igen rigtig godt i rådgiverbranchen. Det afspejler Cowis netop offentliggjorte regnskab. Cowi har formået at komme tilbage på banen og leveret et rekordregnskab efter der er vundet store projekter i både ind- og udland. Dermed er omsætningen blevet næsten 6 milliarder kr. i 2016, hvilket er en vækst på 6 procent i forhold til 2015.

Herudover opnåede Cowi et driftsresultat (EBIT) på 231 millioner kr., som er en forbedring på 27 procent ift. 2015, mens virksomhedens cash flow er mere end fordoblet til 228 mio. kr. Cowi har gennemført en organisationsomlægning for at styrke forretningen, og det har altså båret frugt.

– For 12. år i træk leverer vi vækst i omsætningen. Vi formår desuden at indfri vores mål på indtjeningen og har forbedret vores cash flow betragteligt, hvilket sikrer os den finansielle styrke og fleksibilitet, der skal til for forsat at udvikle vores forretning. Det bekræfter os i den strategi, vi har lagt for Cowi, og de valg, vi har truffet med hensyn til markeder og sektorer, siger adm. direktør i Cowi, Lars-Peter Søbye, der er meget tilfreds med resultaterne:

Urbaniseringen driver markedet
Den massive urbanisering og byudvikling, der finder sted i Skandinavien og i øvrige dele af verden, er fortsat de markedstendenser, som driver væksten i Cowi.

– Projekterne bliver hele tiden større og mere komplekse. De omfattende byudviklingsprojekter, der søsættes i disse år, kræver en helhedsorienteret tilgang og kompetencer inden for en bred vifte af discipliner. Det er dét, der skaber efterspørgslen på vores løsninger inden for især infrastruktur, men også inden for vores øvrige kernekompetencer energi, vand og miljø og byggeri, siger Lars-Peter Søbye.

Han peger på, Cowis måde at samle de rette kompetencer på tværs af sektorer og geografi var en væsentlig årsag til, at virksomheden i 2016 vandt prestigeprojekter som Posten i København, Västlänken i Gøteborg, European Spallation Source i Lund samt the Lower Thames Crossing i London.     

Positive forventninger til de kommende år
Trods 2016’s store politiske begivenheder i især Storbritannien og USA, der fortsat vil skabe usikkerhed på den globale scene, forudser Lars-Peter Søbye endnu et vækstår i 2017:

– Vi har i 2016 styrket vores tilstedeværelse yderligere i vores geografiske kernemarkeder Skandinavien, Storbritannien og Nordamerika. Kombineret med massive investeringer i infrastruktur, som både er i gang og er meldt ud for de kommende år, forventer vi, at vi vil fortsætte væksten i 2017. Vi har allerede nu en solid ordrebog med store projekter, der skal realiseres inden for de næste år, siger han.

Nye store projekter i 2016
I Danmark vandt Cowi rådgivningen for det samlede byggeri på den gamle postterminalgrund ved Københavns Hovedbanegård – et af de mest markante byudviklingsprojekter i København i nyere tid. Herudover vandt Cowi blandt andet projekteringen af Danmarks største skybrudstunnel i det nordlige København og blev tildelt flere store rammeaftaler for Dong Energy inden for Thermal Power. Samtidig blev Cowi valgt som hovedrådgiver på opførelsen af Steno Diabetes Center Copenhagen ved Herlev Hospital og vandt byggeledelsen på Nyt Hospital Glostrups neurorehabiliteringshus. Desuden vandt Cowi projekteringen af det 22.000 kvm. store Finger E-byggeri i Københavns Lufthavn.

Uden for Skandinavien vandt Cowi blandt andet den tekniske rådgivning på den nye forbindelse the Lower Thames Crossing i London og på det store broprojekt Cebu-Cordova Link Expressway i Filippinerne. Herudover vandt Cowi opgaven med at designe fundamenterne til Taiwans første havvindmøllepark, Formosa 1 Offshore Wind Farms, samt en stor bygherrerådgivningsopgave i Jordan i forhold til implementering af landets største vindmøllepark. Desuden blev Cowi udpeget som hovedrådgiver på Egyptens største affaldshåndteringsprojekt nogensinde. 

Læs også Rambøll er nu Europas 9. største

Læs også Se Danmarks 10 største rådgivere

Kommentarer

Seneste nyt

Transaktionsvolumen falder fra 30 til 19 milliarder kr. på halvt år

Investering, Transaktioner / torsdag 18. juli 2019

Svært at afsætte store lejligheder i København og Aarhus

Bolig / fredag 19. juli 2019

Internationale investorer går efter disse ejendomme i Danmark

Pluss, Investering, Transaktioner / torsdag 18. juli 2019

Colliers udvider vurderings- og rådgivningsteam til 30 mand

Erhvervsmæglere, Virksomheder og mennesker / torsdag 18. juli 2019

Google vil bygge mindst 15.000 boliger som led i byggeprojekt til 100 milliarder kr.

Pluss, Bolig, Investering / fredag 19. juli 2019

Estate Media Priserne: Fem kæmper om Projektprisen – giv din stemme

Estate Media Prisen / torsdag 18. juli 2019

Kommende konferencer

Torsdag den 29. august kl. 11:30

Ejendomsdagene 2019

- alt der glimter er ikke guld!

Tirsdag den 10. september kl. 09:00

ABR 18 i praksis

- kontrakter, honorering og tvisteløsning

Jobmarked

Nyeste opslag

Executive Assistant

       

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland