Dansk logistik og bilfrie løsninger i fokus på dette års Mipim

Når Cannes åbner dørene til verdens største ejendomsmesse Mipim den 14-17 marts, vil der være stor fokus på bæredygtige og digitale løsninger i fremtidens ejendomsbranche.

Derfor er det måske ikke så overraskende, at Mipim har valgt Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell til at komme og tale om innovative og bæredygtige løsninger i en session med titlen “Mod en bilfri fremtid” der bliver afholdt onsdag den 15. marts.  Han får selskab af Hannes E. Marcussen Oslos viceborgmester for byudvikling, og Roger Mogert, der er viceborgmester for byudvikling og kultur i Stockholm.

Skandinavien er nemlig med helt fremme, når ejendomsbranchen skal lede efter inspiration til, hvordan vi forhøjer livskvaliteten for byernes borgere i fremtiden.

I centrum for logistik
Med udbygningen af Kastrup Lufthavn og den fortsatte udvidelse af Skandinavisk Transportcenter i Køge er Greater Copenhagen-region placeret højt oppe på listen over fremtidens hotspots inden for logistik.

På seminaret ‘Why is Greater Copenhagen the hotspot within global logistics?’, der finder sted torsdag d.16 marts fra 10-11.30, får deltagerne mulighed for at høre om de mange investeringsmuligheder i nordens centrale logistik-hub.

Norden i fokus
Det vil generelt blive et Mipim, hvor der ser ud til at være et stort fokus på Skandinavien og især Danmark som investeringsregion.

I år er hele seks danske projekter udvalgt blandt de over hundrede forskellige ejendoms- og byudviklingsprojekter, som skal præsenteres for de mere end 20.000 deltagere, der valfarter til den sydfranske by.

Således er udviklingsprojektet Christiansholm på Papirøen i København, byudviklingsprojektet Amager Strand Haverne på Amager, butiks- og boligprojektet Holbæk Havneby, bolig- og erhvervsprojektet Kronløbsøen i Nordhavnen, parkeringshuset Lüders P-Hus i København samt hospitalsbyggeriet Nyt Hospital og Ny psykiatri Bispebjerg alle i fokus på dette års Mipim.

 

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder