Estate Media –

Nyheder – Danmark

Komplekse byggeopgaver giver flere fejlskud

Øget kompleksitet i byggeopgaverne gør det sværere at budgettere rigtigt. Det kan ses på bygherrernes tilfredshed med bygherrerådgivere, som er faldet kontinuerligt siden 2011.

Kristian Foss

onsdag 22. februar 2017 10:59

Bygherrernes tilfredshed med bygherrerådgivere falder og falder viser nye tal fra analysefirmaet Byggerating samtidig med, at bygherrerådgiverne i stigende grad river sig i håret og synes, de bliver stillet overfor håbløse opgaver med at få budgetter, der aldrig har været realistiske til at nå sammen.

Og der er flere gange, hvor enderne har svært ved at mødes. Det skete for eksempel i juni sidste år, hvor totalrådgiveren for Medic OUH fremsendte et projektforslag, der var 1,3 milliarder kr. dyrere end der var budget til. I august kom så nye beregninger fra Medic OUH, Region Syddanmark og bygherrerådgiveren, der viste, at projektforslaget til Nyt OUH lå 425 millioner kr. over det budgetterede.

Parterne blev enige om beregningsgrundlaget, der bygger på en kvadratmeterpris på samme niveau, som kvadratmeterprisen for byggeriet af det nye Universitetshospital i Århus.

– Vi har været igennem et turbulent forløb, der bestemt ikke har været tilfredsstillende. Vi kan nu se, at vi i første omgang som følge af det komprimerede tidsforløb har overvurderet budgetproblemet. Jeg kan godt forstå, at det giver skrammer på tilliden, og det beklager jeg. Derfor reorganiserer vi nu Medic OUH og strammer op, så vi kan få projektet tilbage på sporet sammen med bygherren, sagde bestyrelsesformand Brian Thyregaard Andreasen, der også er adm. direktør i det rådgivende ingeniørfirma Oluf Jørgensen, i forbindelse med offentliggørelsen af det nye budget i august.

Reorganisering af samarbejdet
Region Syddanmark var så utilfredse med rådgiveren, at der måtte en reorganisering til for at kunne fortsætte samarbejdet med Medic OUH frem mod den forventede totalentreprise.

– Reorganiseringen har været nødvendig for at genskabe tillid. Derfor er vi glade for, at det er sket. Samtidig sikrer vi vigtig viden og tid. Og endelig sikrer vi også kvaliteten i det udbudsmateriale, der skal udarbejdes, sagde Karsten Uno Petersen fra Region Syddanmark om ændringen.

Selvom det hører til de mere bemærkelsesværdige eksempler på budgetteringsoverskridelser, så er uforudsete udgifter en del af hverdagen i bygge- og ejendomsbranchen. I hvert fald, hvis man skal tro analysen fra Byggerating.dk, der viser, at bygherrernes tilfredshed med rådgiverne er faldende, når det drejer sig om evnen til at opstille realistiske budgetter – og især når det gælder store byggesager med rådgiverhonorarer over 10 millioner kr.

– Jeg hører ofte fra vores medlemmer, at der er store problemer med det samlede projektforslag, når det gælder budgetterne. Det kan være, at rådgiveren glemmer at tage noget med, som har været i udbudsmaterialet, og det udfordrer projektet i sidste ende. Posten til uforudsete udgifter er fordoblet de sidste 25 år, siger Henrik L. Bang, adm. direktør i Bygherreforeningen.

Læs hele historien i den nyeste udgave af Estate Magasin her

Kommentarer

Seneste nyt

FB Gruppen bag 30.000 kvm stort boligprojekt i københavnsk forstadskommune

Pluss, Projektudvikling, Bolig, Byudvikling / onsdag 19. februar 2020

Colliers udvider vurderings- og rådgivningsteam til 31 ansatte

Erhvervsmæglere, Virksomheder og mennesker / onsdag 19. februar 2020

Ny svensk investor i Danmark stormer frem – portefølje runder 55 milliarder kr.

Pluss, Regnskab og resultater / onsdag 19. februar 2020

Nyt Lalandia med 440 feriehuse får grønt lys

Projektudvikling, Bolig, Byggeri / onsdag 19. februar 2020

Britisk investor vil af med Danske Banks hovedkontor i milliardhandel

Pluss, Kontor, Transaktioner / tirsdag 18. februar 2020

Sådan rammer en mulig stramning af paragraf 5, stk. 2 Heimstaden

Pluss, Bolig, Investering / tirsdag 18. februar 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 27. februar kl. 09:00

Sikring af ejendomme

- optimering og forebyggelse af brand, skybrud, terror og uforudsete hændelser

Tirsdag den 3. marts kl. 13:00

Træbyggeri

- muligheder, erfaringer, udfordringer og vidensdeling

Jobmarked

Nyeste opslag

Senior Investment Manager

     

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland