CEJ skal administrere ejendomme for Savills Investment Management

Savills Investment Management har valgt CEJ Ejendomsadministration til at varetage administrationen af sine syv erhvervsejendomme i det centrale København.

– Savills Investment Management interviewede fire selskaber og udvalgte to, som man følte var godt rustet til opgaven. Her vandt vi blandt andet på vores størrelse og erfaring med internationale investorer. Savills Investment Management glæder sig meget til samarbejdet, for nu kan de fokusere deres kræfter på deres kommende ekspansion på det danske marked. De kigger ikke kun på København, så det var også vigtigt for dem at finde en landsdækkende samarbejdspartner som os, siger adm. direktør Anne Marie Oksen fra CEJ Ejendomsadministration.

Frigør ressourcer til ekspansion
Savills Investment Management har for nylig etableret sig med eget kontor i København. Med den nye struktur er det oplagt at finde administrationspartner til selskabets ejendomsportefølje, så Savills Investment Management kan høste stordriftsfordelene ved en samlet aftale og samtidig frigøre ressourcer til ekspansionen.

– Vi er stolte af, at en førende international ejendomsinvestor vælger CEJ som administrationspartner. Det er en hjørnesten i vores vækststrategi at tiltrække internationale kunder. Vi har et indgående kendskab til de juridiske og økonomiske betingelser, som de internationale investorer arbejder under, så vi er også godt klædt på til at opfylde de høje krav, som disse kunder stiller, siger Anne Marie Oksen.

Samarbejdet omfatter i første omgang erhvervsejendomme i det centrale København på markante lokationer som Købmagergade, Østergade og Rådhuspladsen.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder