Estate Media –

Nyheder – Danmark

Direktør Thomas Borg, Nectar Asset Management. Foto: Nectar

Nectar Asset Management køber konkurrent og forvalter nu for 7,5 mia. kr. ejendomme

Danske Nectar Asset Management overtager Kristensen Management og styrker dermed sit fokus på hjemmemarkedet efter flere års vækst i bl.a. England og Tyskland. Selskabet administrerer nu aktiver for mere end 7,5 mia. kr.

Kristian Foss

fredag 10. februar 2017 9:43

Nectar Asset Management har opkøbt Kristensen Management, og administrerer nu mere end 140 ejendomsselskaber i Danmark.

– Vi er glade for, at vi med opkøbet af Kristensen Management sikrer os en stærkere markedsposition i forhold til de private investorer. Kristensen Management er en af Danmarks mest kompetente organisationer inden for asset management, og deres knowhow vil afgjort komme vores klienter til gode, siger direktør i Nectar Asset Management, Thomas Borg.

Efter opkøbet forvalter Nectar 200 ejendomsselskaber med henholdsvis danske, tyske, engelske, finske og svenske ejendomme. Den samlede aktivmasse udgør med opkøbet mere end 7,5 mia kr., og medarbejderstaben vokser fra 6 til nu i alt 20 medarbejdere fordelt på kontorer i Danmark og England.

Efter opkøbet vil Nectar Asset Management være i alt 18 medarbejdere i Danmark, som vil blive samlet på Kristensen Managements eksisterende kontor på Rådhuspladsen i løbet af januar 2017.

Inspiration fra udlandet
Det danske rådgivningsselskab blev etableret i 2011 med fokus på engelske ejendomme, men udvider nu sine ambitioner på hjemmemarkedet. Med opkøbet af Kristensen Management fordobler virksomheden aktivmassen under forvaltning, og den stejle vækstkurve bygger på, at virksomheden har opnået en stærk position i markedet for privatinvestorer, som man nu vil udbygge yderligere.

– Vi hjælper med at realisere den enkelte ejendoms uudnyttede potentiale og at kvantificere optimeringsmulighederne, så investorerne hurtigt kan forholde sig til de scenarier, vi opstiller. Vores tilgang til optimering er holistisk, hvilket betyder at vi både rådgiver vores kunder om, hvordan ejendommen bliver mere værd samt hvilken finansiering, som er mest hensigtsmæssig. Alt sammen under hensyntagen til en konkret investeringsstrategi og horisont, siger Thomas Borg.

Modellen skaber også rum til at aflaste investorer, som gerne vil bruge mere tid på andre investeringer, familieliv, rejser el. lign. Denne mulighed for at udlicitere drift og udvikling har fungeret optimalt på Nectars markeder i udlandet, og nu vil den unge virksomhed give de danske privatinvestorer samme mulighed.

– Vores vigtigste funktion er at sikre en værdiforøgelse af vores klienters ejendomsinvesteringer. Der er forskel på en passiv og en aktiv forvaltningstilgang. Hos Nectar praktiserer vi den aktive, som indebærer, at vi varetager hele værdikæden på vegne af investorerne – lige fra ejendomsadministration til regnskabsudarbejdelse, siger Thomas Borg.

Partnerne ønsker ikke at oplyse købssummen.

( Besøgt 2.442 gange, 1 besøg i dag )

Kommentarer

Seneste nyt

Pihl & Søn fortsætter massiv fremgang – overskud mere end firedoblet

Regnskab og resultater, Entreprenører / torsdag 24. september 2020

Karen Mosbech stopper som direktør for Freja Ejendomme: Ikke uden vemod

Byudvikling, Virksomheder og mennesker / torsdag 24. september 2020

Derfor vinder Christian Wittrup legat

Bæredygtighed, Virksomheder og mennesker / fredag 25. september 2020

Colliers-direktør: Regeringen skræmmer internationale investorer

Investering / torsdag 24. september 2020

Pernille Vermund lukker sit arkitektfirma

Arkitektfirmaer, Virksomheder og mennesker / torsdag 24. september 2020

Birch Ejendomme ’yderst tilfreds’ med indtjeningen i forkortet regnskabsår

Pluss, Regnskab og resultater, Bolig, Investering / onsdag 23. september 2020

Kommende konferencer

Onsdag den 30. september kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Odense

- projektudvikling og investering i Danmarks tredjestørste by

Torsdag den 1. oktober kl. 09:00

Udviklingsprojekter og forsyningsledninger

- gæsteprincippet, ejerskaber og de vigtigste problemstillinger

Estate Podcast

Seneste nyheder