Frederikshavn Havn skal udvides for 552 millioner kr.

Frederikshavn Havn skal udvides med nye arealer på 330.000 kvm., en udvidelse af dybden fra 8 til 11 meter samt etablering af 600 meter ny kaj.

Udvidelsen skal udføres af entreprenørkoncernen Per Aarsleff. Der er tale om en kontrakt til en værdi af 552 millioner kr. Kontrakten omfatter Etape 1 af den samlede udvidelsesplan.

Arbejdet omkring myndighedsbehandling påbegyndes straks, og Per Aarsleff forventer at starte det fysiske byggeri i foråret 2016.

Efter planen skal de nye havnearealer indvies senest i foråret 2018.

– Det glæder os enormt, at vi nu endelig kan offentliggøre planerne og få slået fast, at der kommer en udvidelse af havnen. Det har været en lang proces, men vi føler, at vi er nået i mål med det helt rigtige projekt til den rigtige pris, og vi ser frem til samarbejdet med Per Aarsleff, siger Mikkel Seedorff Sørensen, adm. direktør for Frederikshavn Havn.

Også Frederikshavns borgmester Birgit Hansen glæder sig også over havneudvidelsen.

– Det er en stor dag for Frederikshavn – og ikke mindst for det maritime erhverv i kommunen. Havneudvidelsen er et tydeligt bevis på, at vi ikke trækker udkantskortet, men satser stort på udvikling og vækst, siger hun.

Se plan over havneudvidelsens etaper.

Estate Media afholder den 22. oktober 2015 konferencen Udvikling af infrastruktur i Danmark 2015-2020.


Læs mere om konferencen og tilmelding her

Billede: Oversigt over Etape 1 i udvidelsen af Frederikshavn Havn. Illustration: Frederikshavn Havn.

Af Lotte Lund, lund(at)estatemedia.dk

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder