Claus Obel Skovgaard skifter fra Aberdeen til home Erhverv i København

Ejendomsprofilen Claus Obel Skovgaard skifter løbebane og bliver ny indehaver af home Erhvervscenter København pr. 1. marts 2014.

Ambitionerne som indehaver i home Erhvervscenter København er høje.

– Målsætningen er at være blandt områdets fem største i løbet af de næste 2-3 år, siger Claus Obel Skovgaard.

Den tidligere franchisetager Michael Lind Olesen stopper inden for den kommende måned. Han er i gang med at overveje en række muligheder for sit virke fremadrettet.

Claus Obel Skovgaard er 46 år og tager nu springet ud som selvstændig. Han kommer til home Erhverv fra en stilling som Head of Letting i den globale kapitalforvalter Aberdeen Asset Management Denmark.

Fra hovedkontoret i Hellerup er hovedfokus på ejendomme – pt. til en samlet værdi på cirka 11 milliarder kr.

– Efter tre år som chef for udlejningsafdelingen hos Aberdeen glæder jeg mig til at komme tilbage til den rene form af ejendomsmæglerfaget og at samle og bruge de erfaringer og det netværk, som jeg har tilegnet mig igennem de mere end 15 år indenfor ejendomsbranchen, siger Claus Obel Skovgaard.

Han har længe haft som mål at blive selvstændig erhvervsmægler.

– Det glæder mig i høj grad, at det nu sker som en del af home Erhverv-kæden og resten af Danske Bank-koncernen, siger han.

Billede: Claus Obel Skovgaard har blandt andet været i JKE, i dag DEAS Erhverv, og teamleder i Colliers Hans Vestergaard. Foto: Home Erhverv.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder