tirsdag 17. september 2013 00:00
Pihl skyldte kreditorer 2,1 milliarder – kun aktiver for 291 millioner kr.
Passiverne i konkursboet efter Pihl & Søn løber op i 2,16 milliarder kr. Til gengæld er der kun 291 millioner kr. i aktiver. Det fremgår af den foreløbige opgørelse som kuratorerne fra advokatfirmaerne Kromann Reumert og Holst advokater har sendt til selskabets kreditorer.
Dermed er redegørelsen i overensstemmelse med det forventede ud fra selskabets seneste regnskaber.
Dermed er det meget lidt kreditorerne kan se frem til at få igen af deres tilgodehavender.
Kuratorerne foretager løbende gældbogsregistrering af anmeldte krav, og der modtages dagligt nye anmeldelser. Der er foreløbigt registreret simple kreditorer for 468,59 millioner kr. De forventer at der vil indgå yderligere krav af denne type i størrelsesordernen af minimum 1,5 milliarder kr.
Den endelige redegørelse over aktiver og passiver i Pihl & Søn forventes færdig i december.
Læs også: Pihl & Søn indgiver konkursbegæring her
Billede: Pihl & Søns bestyrelsesformandinde Birgit Nørgaard. Foto: By & Havn.