Estate Media –

Nyheder – Danmark

Boligbyggeri til 400 millioner kr. i gang på Amager

Estate Media

Ikke-kategoriseret

fredag 27. maj 2011 0:00

Sophienberg Ejendomsudvikling har netop solgt den sidste del af et butiks- og boligkompleks på Strandlodsvej 59 på Amager.

Projektet udgør i alt ca. 20.800 kvm., heraf 16.800 kvm. til butikker, familie- og plejeboliger samt daginstitution centralt på Amager, tæt ved Amager Strandpark.

Desuden indeholder ejendommen en parkeringskælder, butikker i stueplan, en fem-gruppers daginstitution samt familie- og plejeboliger i de øvre etager.

Køber af de cirka 11.000 kvm. til 95 familieboliger og 26 plejeboliger. er SAB, Samvirkende Boligselskaber. Desuden har Københavns Kommune købt et areal på 900 kvm., der skal rumme en daginstitution med både vuggestue og børnehave. 

Ejendommen omfatter endvidere 5.000 kvm. butikslokaler med tilhørende p-kælder, som er solgt til Nordea Ejendomme. Disse lokaler bliver indrettet til Kvickly- og Fakta-butikker samt mindre butikker og café/restauranter.

Dermed er finansieringen kommet på plads for den 20.800 kvm. store ejendom til en samlet værdi af ca. 400 mio. kr. Det første spadestik til byggeriet bliver taget umiddelbart efter sommerferien. Ejendommen står klar til indflytning i foråret 2013.

Ejendomsprojektet på Strandlodsvej kombinerer almennyttige boliger, en daginstitution, plejeboliger og detailhandel. Ejendommen bliver en del af et samlet byfornyelsesprojekt med det formål at omdanne industriområdet mellem Amagerbanen og Strandlodsvej til et attraktivt område med boliger, butikker og andre serviceerhverv. Samtidig sikres det, at Amagerbanens nedlagte tracé i området bliver anvendt til en grøn cykelrute, der forbinder den indre by med Strandparken.

Byfornyelsen på Østamager er en del af Københavns Kommunes bydelsplaner, der skal udtrykke de enkelte bydeles særkender og styrke den overordnede udvikling af København som en mangfoldig storby.

Den nye bebyggelse er en nytænkning af den traditionelle karrébebyggelse, således at bebyggelsen bevarer det private og intime gårdrum samtidig med, at det åbner sig mod omgivelserne. Bebyggelsen, der er udviklet i samarbejde med Holscher Arkitekter, er desuden kendetegnet ved en stor diversitet i anvendelsen og med en relativ høj udnyttelsesgrad.

– Vi glæder os til at byggeriet kommer i gang. Siden vi fremlagde vores planer for området for Københavns kommune tilbage i 2004 har vi haft et glimrende samarbejde med Stadsarkitekten og de kommunale forvaltninger omkring kommuneplanen og lokalplanen. Vi oplever en kommune med visioner og vilje til at tænke nyt. Vi har også haft et en god dialog med KAB, naboerne og Lokaludvalget, siger adm. direktør Lars Bigom, Sophienberg Ejendomsudvikling.

Sophienberg Ejendomsudvikling har indgået en større finansieringsaftale med Handelsbanken, som udover at finansiere byggeriet på Strandlodsvej, også står bag finansieringen af selskabets byggeri ved Buddinge Station.

Projektets samlede værdi er 400 mio. kr. Byggeriet igangsættes  august/september 2011. Ejendommen forventes taget i brug i foråret 2013, og byggeriet er finansieret af Handelsbanken i Kgs. Lyngby.

Sophienberg Ejendomsudvikling blev etableret i 2007 og har i dag projekter til en værdi på over en milliard kroner under udvikling. Sophienberg Ejendomsudvikling A/S fokuserer på opkøb, projektudvikling, projektstyring og videresalg, mens selve byggeopgaven søges løst i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere fra rådgiver- og entreprenørbranchen.

Kommentarer

Seneste nyt

Skatteminister: Nye boligskatter udskydes til 2024

Bolig / onsdag 23. oktober 2019

Koncenton og anden jysk udvikler køber op – vil bygge knap 10.000 kvm boliger på Fyn

Bolig, Investering, Transaktioner / onsdag 23. oktober 2019

EDC: Udskydelse af nye boligskatter rammer dele af boligmarkedet

Bolig / onsdag 23. oktober 2019

Overblik: Disse ejendomme har Freja solgt i 1. halvår

Pluss / onsdag 23. oktober 2019

Nordsjællandsk virksomhed køber kontorejendom i Birkerød

Pluss, Investering, Kontor, Transaktioner / onsdag 23. oktober 2019

ATP, Danica og Dades klar til store investeringer i shoppingcentre

Investering, Retail / onsdag 23. oktober 2019

Kommende konferencer

Torsdag den 24. oktober kl. 09:00

Udviklings- og investeringsmuligheder i jyske byer

- få del i væksten i provinsen

Tirsdag den 29. oktober kl. 09:00

Due Diligence

- ved køb og salg af fast ejendom

Jobmarked

Nyeste opslag

Projektudviklingschef

     

     

Projektudviklingsdirektør

       

Estate Podcast


Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland