- den gode vej til optimering af ejendomme
Når ansvaret for en ejendom skifter hænder, er ejerens afkast også på spil. Asset Management-onboarding skal sikre, at viden, ansvar og planer følger med – ved køb, overgang fra udvikling til Asset Management, skift af asset manager eller hjemtagning af funktionen. Anledningerne er forskellige, men behovet for et solidt fundament er det samme.
På konferencen sætter vi fokus på Asset Management-aftalens vilkår og tendenser samt onboarding i både Asset Management og Property Management. Hvilke krav bør ejeren stille, hvem har ansvaret, og hvad skal der afsættes ressourcer til, så mangelfulde overdragelser ikke forsinker værdiskabelsen? Gennem oplæg og paneldebat undersøger vi, hvordan de forskellige opgaver forbindes i praksis.
Konferencen henvender sig bredt til ejendomsbranchens aktører og deres rådgivere – og er særligt relevant for ledere og beslutningstagere med ansvar for strategi, organisering og rammerne for Asset Management og ejendomsforvaltning.
_________________________
Få fri adgang til denne konference
Med Estate Medias medlemskab, Estate Medlem, kan du få fri adgang til denne konference. Som medlem får du adgang til hele Estate Medias univers af viden, konferencer og netværk. Det betyder, at du ikke bare følger branchen, men aktivt bliver en del af den.
Bliv en del af et værdiskabende medlemskab. Læs mere her.
Download/Print Program