Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev

Videns- og mediehus for ejendomsbranchen - Danmarks vigtigste magasin for bygge- og ejendomsbranchen. Månedligt magasin - Daglige nyheder - Spændende konferencer

 

   

 



Køb og salg af investeringsejendomme.
DN Erhverv A/S formidler investeringsejendomme i hele Danmark.
Se investerings- ejendomme til salg på:
www.dn-erhverv.dk

Ledige erhvervslejemål
Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål.
Flere end 4000 ledige erhvervslokaler over hele landet.
www.lokalebasen.dk

Kontorfællesskaber
Find kontorfælleskaber i Danmark og resten af verden på:
www.kontorfaellesskaber.dk og
www.matchoffice.com



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er topcheferne som skal rådgive minister om offentlige milliardinvesteringer

Lagt online 02.01.13

En række topchefer fra entreprenørvirksomheder, forskningsverdenen og bygherrer med erfaring fra store byggeprojekter skal rådgive beskæftigelsesminister Mette Frederiksen om, hvordan danske lønmodtagere og samfundsøkonomien får størst mulig gavn af regeringens investeringer.

Det gælder især det offentliges investeringer på over 200 milliarder kroner i store projekter som Femern Bælt, jernbaner og supersygehuse. Beskæftigelsesministeriet skønner, at investeringerne skaber 20.000 jobs i de kommende år.

Formand for udvalget bliver adm. direktør for Sund og Bælt, Leo Larsen.

- Vi skal som samfund have mere ud af de kommende store anlægsprojekter, end vi har fået tidligere. Vi må ikke komme i en situation, hvor de danske virksomheder står tilbage på perronen, fordi de mangler kvalificeret dansk arbejdskraft, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Uddannelse er ifølge Mette Frederiksen afgørende i kampen om milliard-opgaverne.

- Når virksomhederne konkurrerer, kan de grundlæggende gå to veje. De kan være enten billigst eller bedst. Det valg har selvfølgelig flere nuancer, men jeg foretrækker klart den sidste vej. For at de tusindvis af job, vi skaber, skal give arbejde til flest mulige danske lønmodtagere, skal vi opruste på kompetencerne, så virksomhederne råder over de bedst uddannede medarbejdere, siger Mette Frederiksen.

- Vi skal kortlægge arbejdskraftsbehovet helt ned på faggrupper, så vi er på forkant med efterspørgslen i lyset af de store anlægsprojekter. Personligt mener jeg, at vi skal gå efter, at det bliver danske job, når vi har så stor ledighed. Derfor skal vi også se på, hvordan man i samspil med uddannelsessystemet kan opkvalificere den danske arbejdsstyrke, så den er gearet til opgaven, siger formanden for ekspertudvalget Leo Larsen.

Arbejdet skal til sommer munde ud i en rapport med anbefalinger til regeringen.

Arbejdsmarkedets parter vil desuden blive inviteret med i en følgegruppe. De vil løbende blive inddraget i arbejdet og få mulighed for at give input og drøfte perspektiverne.

Ekspertudvalget består af otte medlemmer:


- Formand: Leo Larsen, administrerende direktør Sund & Bælt Holding

- Klaus Kaae, administrerende direktør, NCC Construction Danmark

- Peter Blach, direktør, Offshore Center Danmark

- Frank Skriver Mikkelsen, projektdirektør, Det nye universitet i Aarhus

- Charlotte Smidt, HR-direktør, Banedanmark

- Bjarne Madsen, professor, Center for Regional- og Turismeforskning

- Jane Wickmann, direktør, teknologisk Institut, Erhvervsudvikling

- Michael Bang, administrerende direktør, Center for Erhvervsrettede Uddannelse Lolland-Falster


Medlemmer i følgegruppen er:


LO, FTF, AC, 3F, Dansk Metal, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT), Ingeniørforeningen, IDA, DA, KL, Danske Regioner, DI, Dansk Byggeri, Tekniq.

Billede: Staten investerer i de kommende år blandt andet i en fast forbindelse over Femern Bælt og vil gerne sikre, at opgaverne skaber så mange danske arbejdspladser som muligt. Foto: Dissing Weitling.


Til nyhedsoversigt








Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!