Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev

Videns- og mediehus for ejendomsbranchen - Danmarks vigtigste magasin for bygge- og ejendomsbranchen. Månedligt magasin - Daglige nyheder - Spændende konferencer

 

   

 



Køb og salg af investeringsejendomme.
DN Erhverv A/S formidler investeringsejendomme i hele Danmark.
Se investerings- ejendomme til salg på:
www.dn-erhverv.dk

Ledige erhvervslejemål
Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål.
Flere end 4000 ledige erhvervslokaler over hele landet.
www.lokalebasen.dk

Kontorfællesskaber
Find kontorfælleskaber i Danmark og resten af verden på:
www.kontorfaellesskaber.dk og
www.matchoffice.com



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kendt arkitekt starter egen arkitektvirksomhed

Lagt online 05.07.12

En af Danmarks førende arkitekter Stig Mikkelsen gør nu alvor af en gammel drøm om at etablere en selvstændig arkitektvirksomhed under navnet Mikkelsen. I sin nye virksomhed vil Stig Mikkelsen fortsætte sit arbejde for nye, bæredygtige standarder inden for byggeri. 

I forbindelse med etableringen af Mikkelsen forlader Stig Mikkelsen arkitektvirksomheden Dissing + Weitling, som han har været tilknyttet gennem de sidste 20 år, heraf de 10 år som partner. Med sig tager Stig Mikkelsen egne kunder, referencer og en række nøglemedarbejdere.

De øvrige to partnere, Daniel Hayden og Sten Savery, vælger at fokusere primært på infrastrukturopgaver under det tidligere navn.

Stig Mikkelsen har senest stået bag nogle af tidens mest markante og omtalte byggerier såsom Rambølls nye hovedsæde i Ørestad, Danmarks Radio, Danmarks Nationalbank og Det Kongelige Bibliotek Amager.

I de nye rammer vil Stig Mikkelsen fokusere på tilsvarende opgaver inden for planlægning, arkitektur og design med fokus på sundhed, kultur, sport, bolig og erhverv.

Blandt de aktuelle projekter, som Stig Mikkelsen arbejder på er


- Nyt Hovedsæde for ATP, Udbetaling Danmark, Vordingborg

- Rammeaftale, Nørre Campus, Københavns Universitet og Bygningsstyrelsen

- Rudersdal Rådhus, renovering og omstrukturering

- Ny udstillingsbygning og udstilling om Storebæltsbroen, dens tilblivelse og menneskene bag

- Ny Cykel- og Atletik Arena for Odense Kommune


Desuden deltager Stig Mikkelsen i øjeblikket sammen med NCC, Grontmij og Opland i en indbudt konkurrence om et nyt Egedal Rådhus og Sundhedscenter.

Stig Mikkelsen glæder sig til at udfolde sine ideer i den nye virksomhed.

- Jeg har fået samlet en superkompetent gruppe af kolleger, som alle deler visionen om at udvikle og udfordre byggebranchens kreative processer til gavn for vores kunder. Vi ønsker at bidrage til en bæredygtig verden med energirigtige løsninger og udvikling af en nærværende og relevant arkitektur, siger Stig Mikkelsen.

Stig Mikkelsen har været 20 år hos Dissing + Weitling, heraf 10 år som partner med særligt fokus på undervisning, idræt og sundhedsområdet, boliger og arbejdspladser. Førende inden for bæredygtighed og integrering af ny teknologi. Han er censor på Arkitektskolerne i Aarhus og København og desuden fagdommer i arkitektkonkurrencer – senest i den netop afgjorte konkurrence om Helhedsplan for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

Stig Mikkelsen har været ansvarlig for en række store byggeprojekter i Danmark og internationalt, og har blandt andet arbejdet for Norman Foster i London og Frankfurt. Han har for eksempel været med til byggeriet af ITN TV-mediecenter i det centrale London og Commerz Bank i Frankfurt, der med sine sky gardens har været med til at sætte nye bæredygtige dagsordener.

Læs mere på
www.mikkelsengroup.dk

Billede: Efter 20 år som partner i Dissing & Weitling, starter Stig Mikkelsen ny arkitektvirksomhed sammen med en række nøglemedarbejdere.
Billede 2: Blandt de ikonbyggerier, som Stig Mikkelsen er kendt for, er rådgivervirksomheden Rambølls iøjnefaldende domicil i Ørestad.

 


Til nyhedsoversigt










Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!