Oplægsholdere
Kamilla Sevel
Chefredaktør og Thought Leader, Estate Media
Kamilla Sevel har i mere end 30 år fulgt ejendomsmarkedet i Danmark, Norden og resten af Europa tæt og skrevet analyser, rapporter, bøger og kommentarer om markedet i skiftende medier og på flere platforme. Hun stiftede Estate Media i 2008 og er i dag chefredaktør og Thought leader for ejendomsbranchens førende vidensplatform. Kamilla Sevel holder jævnligt oplæg om trends og tendenser i bygge- og ejendomsbranchen både i Danmark og i udlandet og har modereret over 700 konferencer. Kamilla Sevel er ansvarlig for publikationer som Estate Magasin og Estate Nordic Magazine samt årlige analyser af de største selskaber i branchen.
Palle Sørensen
Cheføkonom, Nykredit
Palle Sørensen er cheføkonom i Nykredit. Han beskriver og definerer de store linjer i dansk økonomi. Nykredits cheføkonom er en aktiv stemme i samfundsdebatten ligesom cheføkonomen forholder sig til politiske rammebetingelser. Palle Sørensen har en PhD i økonomi fra Aarhus Universitet og har tidligere været seniorøkonom i Copenhagen Economic og Axcelfuture.
Kim Lang Sørensen
Direktør, COO, partner, NPV
Kim Lang Sørensen har siden 2016 været direktør, COO & partner i NPV koncernen. Kim er uddannet cand.merc. og har mere end 20 års erfaring i ejendomsbranchen fra virksomheder som Dansk Supermarked Ejendomme (nu Salling Group Ejendomme), det tidligere børsnoterede Schaumann Properties, InvestorPartner og senest NPV, hvor Kim har arbejdet med byudvikling, asset management, ESG, og institutionelle investorer fra Danmark og udlandet. Kim Lang Sørensen har desuden en række bestyrelsesposter i blandt andet Detailforum og er co-Chair i F5’s ledelses-og ejendomsnetværk ”Byudvikling og Kapitalpartnere”.
Peter Søgaard
CEO, Innovater
Peter Søgaard er udviklingsdirektør hos Innovater, hvor han har været siden 2010. Inden da var han tre år i IBI, senere Sjælsø og et enkelt år hos KPC i 2009. Peter Søgaard har gennem årene opbygget stor erfaring med specielt butiksprojekter og ”kombi-projekter” med butik og boliger.
Jacob Kjær
Partner & landechef, Danmark, Nordanö Partners
Jacob Kjær er partner og landechef for Danmark hos Nordanö og dermed ansvarlig for transaktionsrådgivningen på det danske marked. Han har mere end 10 års erfaring inden for corporate finance fra Danske Bank og Nordanö (der indtil 2018 hed Brunswick Real Estate og tidligere Leimdörfer), hvor han har været siden 2014. Jacob Kjær har en kandidat i økonomi fra Københavns Universitet.
Søren Damgaard
Partner, Bruun & Hjejle
Søren Damgaard har været partner hos Bruun & Hjejle siden 2006. Han er uddannet jurist fra Aarhus Universitet og har desuden en LL.M. fra University of Nottingham. Søren Damgaard er partner i faggruppen Fast ejendom og Enterprise og repræsenterer danske og internationale klienter i alle typer af sager vedrørende fast ejendom, herunder ejendomstransaktioner, finansiering af fast ejendom, lejeret, bygge- og udviklingsprojekter, OPP-projekter og enterpriseret.
Claus Havn Sørensen
Underdirektør, Danske Bank/Realkredit Danmark
Claus Havn Sørensen er underdirektør i Danske Bank/Realkredit Danmark, Storkunder Ejendomme, med ansvaret for de største ejendomsselskaber og -investorer i Danmark og udlandet. Claus Havn Sørensen har været hos Danske Bank koncernen i mere end 25 år, og har tidligere arbejdet med de største danske corporate kunder, den danske stat og i kreditafdelingen. Arbejdet er suppleret med teoretiske uddannelser som HD-R samt CBA, m.fl.
Jakob Wind-Hansen
Vicedirektør, Nykredit
Jakob Wind-Hansen er chef for Real Estate i Nykredit. Real Estate håndterer store ejendomsinvestorer i Danmark, Sverige, Tyskland og Finland. Forretningsområdet omfatter både bank og realkreditfinansiering. Jakob Wind-Hansen er oprindelig uddannet økonom og HD(F) og har blandt andet suppleret med uddannelse på IMD. Inden han kom til Nykredit i 2009 har han arbejdet som Account Manager i FIH, underdirektør i RealkreditDanmark samt CEO i Danske Pantebrevsbørs.
Jan Andreasen
Områdedirektør, Nordea
Jan Andreasen har mere end 25 års ledererfaring fra forskellige jobs i henholdsvis Realkredit Danmark, Nordea Kredit og til hans nuværende rolle, som områdedirektør i Nordea Bank, hvor han sammen med et team af rådgivere har ansvaret for betjening af nordiske ejendomskunder, der vil investere i Danmark, eller danske ejendomskunder og developere med domicil på Sjælland eller Fyn.
Flemming Olesen
Director, Large Commercial Real Estate, Jyske Bank
Flemming Olesen er afdelingsdirektør i storkunder erhvervsejendomme i Jyske Bank. Han har blandt andet ansvaret for de kundevendte aktiviteter over for Jyske Banks kundesegmenter Erhverv, Alment Byggeri og Andelsboligforeninger. Forretningsområdet har ansvaret for de største danske og internationale ejendomsinvestorer i Danmark. Flemming Olesen har været ansat mere end 25 år i BRFkredit/Jyske Bank-koncernerne, og har i 2017 afsluttet en Executive Master in Business Administration på CBS, Copenhagen Business School.