Konferencer
Du er ikke logget ind
LoginDu er ikke logget ind
LoginDu er ikke logget ind
LoginDu er ikke logget ind
Login
Så blænder Estate Media igen op for vores unikke finansieringskonference, der for 14. gang går helt tæt på det professionelle marked for finansiering af ejendomme.
Det sker i en tid, hvor finansieringsmarkedet er mere udfordret end det har været længe. Efter lang tid med renter på nulpunktet har de nu stabiliseret sig på et markant højere niveau, som måske nok er mere normalt, men ikke hvad markedet har været vant til de seneste mage år.
Samtidig er de traditionelle udlånsgivere blevet langt mere restriktive og selvom det danske marked ikke er så hårdt ramt som vores nabolande, så er der også her brug for refinansiering og ny kapital, og den kan være svær både at rejse og kunne betale.
På konferencen Finansiering af ejendomme ser vi med udgangspunkt i de aktuelle likviditetsbehov på udviklingen i ejendomsmarkedet og mulighederne for at finansiere såvel køb som udvikling netop nu og i de kommende år. Vi går tæt på de traditionelle finansieringskanaler og ser på, hvordan man bedst strukturerer sin finansiering som ejendomsinvestor i et marked under stor forandring.
Indlægsholderne vil give et overblik over mulighederne i finansieringsmarkedet sammen med konkrete bud på, hvordan markedet forventes at udvikle sig, og hvem der kommer til at lægge kapital til de kommende års ejendomsinvesteringer og projekter.
Tilmeld dig allerede i dag og husk, at du som More Club-medlem har gratis adgang til alle vores dagskonferencer i 2024. Vil du læse mere om de mange fordele i More Club, kan du klikke dig videre her.
Download/Print Program