Aarhus Byråd vedtager ny plan for brokvarter ved Søren Frichs Vej

I brokvarteret, som er området langs Søren Frichs Vej fra Godsbanen i øst til Åby Skole i vest, skal livet leves på gaden, i forretninger og i de grønne byrum, og der skal være tænkt særligt meget på børnefamilier, lyder det i udviklingsplanen, der onsdag blev vedtaget i byrådet.

– Det er meget glædeligt, at byrådet nu har vedtaget udviklingsplanen for det nye brokvarter. Det er yderst sjældent, at man får nye og så centrale bykvarterer i større byer. Udviklingsplanen lægger op til, at det nye brokvarter bliver en alsidig by med sin helt egen identitet tilsat de charmerende og spændende elementer, som vi elsker ved Aarhus’ andre
brokvarterer som Frederiksbjerg og Trøjborg, siger Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø.

Udviklingsplanen sætter rammerne for, hvordan det nye kvarter skal udvikles, og planen tager udgangspunkt i en vision med fem grundlæggende kvaliteter: Byen i byen, byliv før byrum og byrum før bygninger, en blandet by med børn, byen med trafiknerve og en naturnær storby.

Det er også disse principper, som de allerede igangsatte byggerier i området er formet efter.

Visionen er, at byrummene i kvarteret skal have mere fokus end bygningerne, så man skaber et godt og grønt byliv med nærhed til naturen. Søren Frichs Vej skal fungere som en levende og pulserende bygade, og boligudbuddet skal være blandet.

Næste skridt er at iværksætte initiativer til at sikre behovet for skoler, daginstitutioner samt sports- og fritidsaktiviteter i området.

Læs også: Politikere kom for sent: Planlov blokerer for nye højhuse i Aarhus

Læs også: Aarhus Kommune udvikler nyt byområde sammen med Sleth og Vandkunsten





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder