Head of Retail Research Andrew Phipps (tv) og Senior Director Ole Hammershøj, CBRE, på Mapic.

Mapic: Flere ledige butikker på Strøget i København

– Der er cirka en håndfuld butikker på Strøget og Købmagergade, hvor der ikke er den store efterspørgsel i øjeblikket, siger Senior Director Ole Hammershøj, CBRE, som er en af de danskere, der i disse dage gæster Mapic i Cannes.

Generelt er der stor efterspørgsel efter butikslejemål på Strøget, og det afspejler sig også i priserne på selve ejendommene, som er solgt til priser på 90.000-100.000 kr. per kvm. Men netop med de stigende priser er det svært at leje større lejemål ud.

– De lejemål, hvor der ikke er så stor efterspørgsel, drejer sig typisk om lejemål i 2 etager og på op mod 1.000 kvm. Når vi når op i den størrelse, er der mange detailhandlere, der står af, siger Ole Hammershøj.

Det er dog ikke nødvendigvis sådan, at butikkerne opleves som ledige, da flere af dem i stedet rummer for eksempel pop-up-butikker.

– Men der er ingen efterspørgsel på formatet, og det tror jeg skyldes flere ting. Først og fremmest, at flere i det format reducerer deres kvm., og derfor ikke længere efterspørger de store arealer. Til gengæld oplever vi så en voksende efterspørgsel på butikker fra 50 kvm. og op til cirka 300-400 kvm.

Ifølge Ole Hammershøj er der flere grunde til, at butikkerne efterspørger mindre lejemål.

– Den vigtigste er nok, at den samlede omkostning bliver for høj. Når man driver butikker på flere kvm. er det ikke kun de ekstra kvm., der skal betales for, men også det ekstra personale, der skal bemande de mange kvm.

Den danske hovedstad er i skarp konkurrence med andre byer i Europa.

– Mange udenlandske aktører har en række nøgletal, som de skel leve op til, og der kan det godt være svært at få det til at stemme i Danmark. For det første er lønningerne høje og for det andet har vi en forholdsvis høj moms. Det er en medvirkende årsag til, at større formater vælger at reducere.

På Estate Medias konference om retailmarkedeet den 25. januar er Ole Hammershøj en af hovedtalerne.

Læs også Lilly sælger domicilejendom på Strøget for 222 millioner kr. 

Læs også Thylanders nyrenoverede butikker revet væk





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder