Estate Media –

Nyheder – Danmark

Foto: Regus

København har rekordfå ledige kontorer på trods af statslig udflytning

Selv om staten gennem to år har flyttet hovedparten af de planlagte job til provinsen, har hovedstaden i dag markant færre udbudte kvm kontor. København har ikke haft så få udbudte kontorlokaler i næsten ni år.

Martin Burlund

onsdag 8. november 2017 9:52

På to år har staten flyttet hovedparten af de varslede 3900 statsjob fra hovedstaden til provinsen, men alligevel har København i dag færre udbudte kontorlokaler end i 2015, og der har ikke været så få lokaler udbudt siden årsskiftet 2008/09.

Det viser tallene i det kvartårlige Ejendomstorvet Markedsindeks over udbudte erhvervslokaler, udgivet af Dansk Ejendomsmæglerforening i samarbejde med erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk og Ejendomsforeningen Danmark, som repræsenterer ejere, udlejere og administratorer af ejendomme.

– Vores tal tyder på, at udflytningen er blevet iværksat i en periode, hvor markedet i kraft af opsvinget rigeligt har kunnet opsuge de kontorer, som staten forlod – og mere til. Da udflytningen gik i gang i slutningen af 2015, var 7,5 procent af kontorarealerne i København udbudt, og det er nu faldet til 5,7 procent. Det svarer til, at der er kommet liv og aktivitet på cirka 100.000 kontorkvadratmeter i hovedstaden, siger Simon Birch Skou, adm. direktør for Ejendomtorvet.dk, landets største portal for erhvervslokaler.

Til sammenligning anslog erhvervsmæglere, at statens planer om at udflytte 3.900 job ville gøre op imod 80.000 kontor-kvadratmeter overflødige i hovedstaden. Planen om at flytte statsjob til provinsen blev lanceret af den daværende Venstre-regering efter folketingsvalget i juni 2015. I oktober i år lød en foreløbig status, at 2546 statslige arbejdspladser var flyttet. Samtidig bebudede den nuværende VLAK-regering en plan om at flytte yderligere ”flere tusinde” offentlige job til provinsen.

Tallene for kontorlokaler omfatter København by med såvel København som Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Faldet i de udbudte kontorlokaler skyldes både øget beskæftigelse i hovedstaden, og at der i et vist omfang bliver indrettet boliger i ældre erhvervslokaler.

– Opsvinget er i den grad kommet til København, som har fået godt tre procent flere job eller små 15.000 ekstra arbejdspladser, siden udflytningen af de statslige job blev annonceret. Mange af de nye job er på kontor, og det har skabt efterspørgsel på flere kvadratmeter. Dertil kommer de senere års konverteringer til boliger, som samtidig har fjernet kontorer fra markedet, siger senioranalytiker Mads Lindegaard fra Dansk Ejendomsmæglerforening.

København by har lige knap 6 millioner kontorkvadratmeter eller en fjerdedel af det samlede kontorareal i landet. Før finanskrisen var under fem procent af kontorlokalerne udbudt, og da det så værst ud, stod lidt over 10 procent tomme i slutningen af 2010 og igen ved indgangen til 2014. Siden er der kommet aktivitet i kontorer med i alt 250.000 kvadratmeter.

Læs også: Endelig et stort moderne logistikcenter på vej i Københavnsområdet

Kommentarer

Seneste nyt

Nybolig og Domea.dk opfordrer til flere almene boliger under byens tage

Bolig / tirsdag 21. november 2017

Innovater valgt til at udvikle 20.000 kvm butikscenter i Næstved

Retail / tirsdag 21. november 2017

ATP Ejendomme investerer 6,9 milliarder kr. i Danicas 16 indkøbscentre

NYHEDER DANMARK, Retail / mandag 20. november 2017

Newsec Datea får tidligere DSB-topchef i bestyrelsen

Virksomheder og mennesker / mandag 20. november 2017

CapMan køber 340 lejligheder af Domis i Aarhus-forstaden Risskov

Aarhus, Bolig / mandag 20. november 2017

Bonava lukker salg i Glostrup efter salg af 24 udlejningsboliger til privat investor

Investering / mandag 20. november 2017

Kommende konferencer

Tirsdag den 21. november kl. 13:30

Moms og skat

- update mod 2018

Onsdag den 22. november kl. 12:30

BR18

- nye krav i byggeloven

Jobmarked

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland