Adm direktør i Sweco, Tomas Carlsson (Foto: Sweco)

Swecos q3-regnskab halter efter sidste år, men 2017 er stadig på vej mod endnu rekordår

Sweco havde et stabilt tredje kvartal. Når tallene er en smule lavere end sidste år, skal det ses som et tegn på, at dette kvartal havde færre arbejdstimer end sidste år.

Omsætningen, resultatet og indtjeningsgraden ligger lavere for kvartal til kvartal, men for årets første ni måneder ser det stadig ud som om, at Sweco er på vej mod endnu et rekordår. Her ligger den multinationale virksomhed højere end sidste år på alle parametre. Særligt indtjeningsgraden, som er et fokusområde for Sweco, ligger knap et procentpoint højere på 8,1. For hele 2016 var denne 7,1.

– Vores prioritet er at forbedre virksomhedens drift. Vi fortsætter med at fokusere på vores kunder, intern effektivitet og på at have de bedste medarbejdere i branchen i overensstemmelse med vores driftsmodel. Med en stærk økonomi i ryggen og som markedsledende rådgivende ingeniører i Europa vil Sweco fortsætte med at skabe værdi og vækst… gennem organisk vækst og opkøb af virksomheder, siger CEO Tomas Carlsson.

Sweco har omkring 1000 rådgivende ingeniører ansat i Danmark.

Læs også: Sweco fremviser rekordregnskab for 2016

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder