(Foto: Lindø Port of Odense)

Lindø klar med nyt udbud til trecifret millionudvidelse

Lindø port of Odense er i vækst, og behovet for areal stiger i takt med, at virksomhederne rykker ind på Lindø og projekterne vokser i omfang. Ydermere er Odense Havn under forandring, og tidligere og eksisterende industriarealer vil over de kommende år blive konverteret til bymæssig bebyggelse, som forbinder by og havn.

Derfor udvider havnen det eksisterende havneområde på Lindø med 500.000 kvadratmeter areal med en kilometer ny kaj og ca. 45.000 kvadratmeter kystpark.

Det første udbud, hvor der var sidste frist for aflevering den 31. august, måtte gå om, dels fordi et af buddene kom tre minutter for sent, dels fordi flere af de andre ikke overholdt specifikationerne. Det skriver Fyens Stifttidende.

Det var M.J. Eriksson, der havde forvekslet en adresse og derfor kom for sent. De fire konsortier med bud er:

Besix, Van Oord og C.G. Jensen

Aarsleff og Rohde Nielsen samt rådgiver Sweco

Offshore Supply Terminal Nord Contractors, Dredging International og M.J. Eriksson

Jan de Nul

VVM er gennemført, projektet er defineret, entreprenørkontrakter er indgået for første del af projektet og den 9/3 2016 starter indpumpning af sand, så vand bliver til land.

Havneudvidelsen bliver indrettet som en fleksibel havneterminal til tunge specialprojekter, eksempelvis vindmøller, maritime projekter, dekommissionering (skrotning) og infrastrukturprojekter, og et større område vil blive allokeret til bulkvarer (løsgods) og anden traditionel havnedrift.

Der sigtes både på langsigtede lejeaftaler med arealleje og mulighed for lejeres eget byggeri på de østlige industriarealer, mens de vestlige arealer og kajområder vil blive friholdt til ad hoc projekter med særlige arealkrav.

I forbindelse med byomdannelsesprojekter på Odense Havn, City terminalen, arbejdes der på muligheder for at tilbyde relevante lejere muligheder for etablering på det nye havneområde.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder