Bauhaus opruster med nyt stort varehus i Kolding

Bauhaus Danmark har stor succes med salg til private gør det selv-kunder og til erhvervsdrivende, og virksomheden kunne derfor for tidligere i år fremlægge et årsregnskab for 2016 med rekordresultat. Regnskabet viser en omsætning på lige over to milliarder kroner, hvilket er den højeste omsætning nogensinde.

Samtidig er kæden netop gået i gang med at bygge et stort, moderne og energivenligt byggevarehus på godt 14.000 kvadratmeter i Kolding. Det nye byggevarehus skal her afløse det noget mindre Bauhaus, der blev etableret som det første i Danmark tilbage i 1988.

– Det nye byggevarehus bliver godt og vel dobbelt så stort som det eksisterende, og vi kan derfor tilbyde vores kunder et meget bredt sortiment med mere end 120.000 forskellige produkter. Vi investerer et trecifret million beløb i fremtidens byggevarehus med plads til inspiration og fokus på at kunne levere en optimal kundeoplevelse, siger Mads Jørgensen.

Byggegrunden ligger overfor Kolding Storcenter og er en del af et 80.000 kvm stort udviklingsprojekt på en tidligere Danfoss-grund.

Læs også: Boligudvalg i Kolding godkender 1.etape af 80.000 kvm. stort udviklingsprojekt





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder