(foto: Jeudan)

Jeudan køber 2.500 kvm kontorejendom til 100 millioner kr. i København K

For 101 millioner kroner har børsnoterede Jeudan købt ejendommen Rigensgade 11 i København K på 2564 kvadratmeter. Bygningen blev opført i 1799 af hæren som officersboliger og munderingsdepot – og blev mange år senere omdannet til kontorer.

Det seneste år er ejendommen i etaper blevet totalrenoveret og omdannet til multibrugerhus med blandt andet fælles gårdhave og personalerestaurant, drevet af Meyers Contract Catering, der selv er en af ejendommens kunder.

– Rigensgade passer fint i vores strategi om at investere i veldrevne og velbeliggende kontor- og boligejendomme i det centrale København. Ejendommen har en unik historie, den er over 90 procent udlejet, og der er 30 p-pladser til kunderne. Den ligger i nærheden af både Østerport og Nørreport stationer, og om mindre end to år åbner metrostationen ved Marmorkirken endnu tættere på, siger administrerende direktør Per W. Hallgren.

Ejendommen husede gennem flere år konsulentvirksomheden Awapatent og var ejet af to af partnerne. Da Awapatent skulle flytte, var ejendommen i overskud.

– Vi havde ikke travlt med salget, og Lintrup & Norgart anbefalede os at renovere bygningen, fx med storrumskontorer og fælles mødelokaler. Med byggeudgifterne indregnet har det sikret os en væsentlig bedre pris, så vi er meget tilfredse med handlen og rådgivningen undervejs, siger Christian Akhøj, advokat og den ene af de hidtidige ejere.

– Vi kunne med det samme se mulighederne i den fredede og meget flotte ejendom. Vi foreslog straks en istandsættelse og ombygning og styrede byggeriet for sælger. På ret kort tid lykkedes det at få tre solide lejere ind i ejendommen, og på den måde fik sælgerne tilført ekstra værdi. Og vi kunne præsentere blandt andre Jeudan for en istandsat og moderne indrettet ejendom med stabile lejeindtægter, siger Stig Lintrup, administrerende direktør og partner i Lintrup & Norgart.

Mæglervirksomheden er i stigende grad aktiv på markedet for investeringsejendomme og var rådgiver ved det nylige salg af en større portefølje af københavnske ejendomme, en af årets største transaktioner.

Læs også: Lægernes Pension køber Vega og 8-tallet af Goldschmidt Holding





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder