Tidligere offentliggjort illustration af Carlsberg Byen. Illustration: Carlsberg Byen

SHL Architects og Entasis skal tegne tårn på 80 meter til Carlsberg Byen

Teamet består af Schmidt Hammer Lassen Architects med Entasis arkitekter, Züblin, Cowi og Bisgaard Landskab, som alle vil fungere som rådgivere i planlægningsfasen med Carlsberg Byen i spidsen for teamet. Samarbejdet i den indledende fase forventes at føre frem til, at der kan indgås aftale om den endelige byggeentreprise.

Byggeriet består af et karrébyggeri med et tårn på 80m, med et samlet byggeareal på ca. 50.000 kvm fordelt på ca. 22.000 kvm boliger, 8.000 kvm erhverv, 3.000 kvm detail samt 17.000 kvm kælder.

– Vi er meget spændte på samarbejdet med disse to tegnestuer, som gang på gang viser, hvorfor de hører til toppen inden for deres fag, og med deltagelse af de øvrige parter vil dette team være garant for høj byggefaglig kvalitet og æstetisk styrke. Samtidig har vi lagt vægt på, at alle deltagere har forstået Carlsberg Byens DNA – særligt Entasis som jo har udarbejdet den prisbelønnede masterplan for hele Carlsberg Byen, udtaler Carlsberg Byens adm. direktør Jens Nyhus.

Udviklingsselskabet Carlsberg Byen ejes af Carlsberg, PFA Pension, PenSam og Topdanmark. Samlet set forventer Carlsberg Byen at udleje og sælge 22.000 kvm til detailhandel og 10.000 kvm til caféer, restauranter og barer.

Byggeriet er beliggende i den vestlige del af Carlsberg Byen og vil foruden boliger, butikker og kontorlokaler også indeholde et nyt, stort byrum til området.

Det nye byrum, Kildepladsen, vil blive et samlingspunkt for både beboere og naboer og vil blive udsmykket med kunst, træer og bænke og desuden byde på både caféliv og legeplads. Carlsberg Byen har som supplement til landskabsarkitekternes forslag inviteret bl.a. naboer, beboere, kulturinstitutioner og lokaludvalg til at komme med input og ønsker til det nye byrum, så det favner bredest muligt og dækker nogle af de eksisterende behov i området.

– Det er vigtigt for Carlsberg Byen at få inddraget hele lokalområdet i udviklingen af byen, så vi sikrer, at Carlsberg Byen bliver et samlingspunkt, der binder byen sammen, og som naboerne vil tage aktivt del i. Det opnår vi bedst ved at inddrage de lokale interessenter tidligt i byggefasen, siger Jens Nyhus.

Læs også: Wingårdhs, BG&E, Vilhelm Lauritzen, Aarsleff, Midtconsult og 1:1 Landskab er valgt til nyt Carlsberg-højhus

 

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder