Estate Media –

Nyheder – Danmark

Grand hotel - Estate Media
Grand Hotel på Vesterbrogade i København er den seneste store hoteltransaktion i København, der har oplevet et boom i hotelinvesteringer (foto: Arp Hansen)

RED: Mindre ejendomssegmenter er blevet mere tydelige i markedet

De tre store segmenter bolig, kontor og retail har siden 2014 udgjort 76 procent af den danske transaktionsvolumen, mens kravene for afkast samtidig er nået det, der ligner et foreløbigt bundniveau. I kombination med investorernes store kapitalplaceringsbehov har dette øget investorernes interesse for andre segmenter såsom hoteller og logistik.

Martin Burlund

søndag 9. juli 2017 22:45

Bolig-, kontor- og retailtransaktioner har i de seneste år domineret den samlede transaktionsvolumen med en samlet andel på 78-83 procent.

Nu har RED registreret, at den øgede interesse for andre segmenter såsom hoteller og industri/logistik, der allerede begyndte at vise sig i 2016, for alvor har taget fart i 2017, hvor bolig-, kontor- og retailtransaktioner samlet blot udgør 58 procent af den foreløbige volumen i 2017.

Det fremgår af REDs nyeste markedsrapport.

Årsagen til udviklingen skal til dels findes i tendenser i markedet. Logistikejendomme med lange lejekontrakter er voldsomt efterspurgte, og institutionelle investorer har nu fået appetit for hoteller, som traditionelt set ikke er et segment, de før har været involveret i.

– Når udbuddet af prime aktiver indenfor de mest efterspurgte segmenter er lavt kombineret med et højt kapitalplaceringsbehov, så er det kun naturligt, at investorerne kigger efter muligheder andre steder, siger Nicho-
las Thurø, Managing Partner hos RED.

Den øgede interesse for øvrige segmenter sker samtidig med, at afkastkravene for prime kontor- og retailejendomme er faldet til et historisk lavt niveau.

– Investorerne er selvfølgelig på udkig efter, hvor de kan opnå de mest attraktive risikojusterede afkast, og når prime afkast for retail og kontor er nede i, hvad der ligner et bundniveau, er andre segmenter måske mere interessante – alt efter, hvordan den pågældende investor vurderer den hertil forbundne risiko, siger Nicholas Thurø.

I sagens natur er hotelindustrien i høj grad påvirket af turisme, som har været særdeles stærk i København i de senere år. Som resultat heraf er pipelinen for nye hoteller på det højeste niveau længe. Hoteltransaktionsvolumen har samtidig været kraftigt stigende de senere år og beløb sig til 2,4 milliarder kr. i 2016.

Denne trend forventes at fortsætte, hvilket også forsvares af de store handler, der allerede har været i 2017 inklusiv salget af Generator Hostel i København, 40 procent af Hilton Hotel tæt ved lufthavnen samt det nylige salg af Bella Sky til en estimeret pris på cirka 1,5 milliarder kr.

En bemærkelsesværdig udvikling på hotelinvesteringsmarkedet er den øgede interesse fra institutionelle investorer. Globalt set har institutionelle investorer længe været særdeles aktive i dette segment, hvilket dog ikke har været tilfældet i Danmark.

Dog har de lovende tendenser i hotelsegmentet, samt den åbenlyse hårde konkurrence indenfor de traditionelt store segmenter, nu også udløst de institutionelle investorers appetit indenfor dette segment i Danmark. Det er i denne forbindelse essentielt at forstå, at investorerne typisk blot køber ejendommen og ikke selve den tilhørende hoteldrift.

PensionDanmark og ATP købte sidste år Hotel Marriott i København, mens PFA investerede i flere hotelprojekter i København.

RED forventer, at den stigende aktivitet indenfor de ”mindre” segmenter vil fortsætte, hvor specielt hotelejendomme i større byer stadig vurderes at have en attraktiv risikoprofil. Den fortsat øgede markedstransparens hjælper samtidig investorer til at kigge mod andre segmenter end deres traditionelle coresegmenter.

Kommentarer

Seneste nyt

Tidligere Orbicon-direktør starter egen rådgivningsvirksomhed

Virksomheder og mennesker / torsdag 21. september 2017

Skanska opfører nyt hotel med 357 værelser til Scandic ved Københavns Lufthavn

Byudvikling, Hotel / torsdag 21. september 2017

Næsten alt udlejet i L’Oreal-huset og Matriklen efter konvertering til flerbrugerhus

Asset Management, Udlejning / torsdag 21. september 2017

Skou Gruppen mangler beton og starter selskab med egenproduktion

NYHEDER DANMARK / torsdag 21. september 2017

Copenhagen Capital nedjusterer på trods af salg af Københavner-ejendomme

Ejendom, Transaktioner / onsdag 20. september 2017

International kosmetikkæde åbner 438 kvm butik på Strøget i Aarhus

Butik, Aarhus / onsdag 20. september 2017

Kommende konferencer

Tirsdag den 26. september kl. 09:00

Arealer og ejendomsdannelse

- udlægning og opmåling af bygningsarealer

Torsdag den 28. september kl. 09:00

HotCop 2017

- udvikling, drift og investeringer i hoteller i Danmark

Jobmarked

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland