Estate

Nyheder – Danmark

02 Hans Scheving-RED

Bertelsen & Scheving oplever høj efterspørgsel på terrorsikret arkitektur

Sikring af bygninger mod udefrakommende angreb er en gammelkendt nødvendighed, som de senere år desværre er blevet stadig mere aktuel for virksomheder, institutioner og offentlige anlæg. Det oplever den københavnske tegnestue, Bertelsen & Scheving Arkitekter, som derfor nu har oprettet et dedikeret sikkerhedsteam med ansvar for terrorsikret arkitektur.

Martin Burlund

mandag 19. juni 2017 9:19

Det er ingen hemmelighed at Danmark sammen med store dele af den vestlige verden i disse år oplever et stigende fokus på sikkerhed, som følge af den øgede terrortrussel. Det mærker man også på tegnestuen, Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS.

– I dag forventer kunden, at sikkerhedselementet er en del af det færdige projekt, og vi arkitekter skal derfor kunne skabe balancen mellem effektiv terrorsikring og vores danske traditioner for åbenhed og demokrati i arkitekturen, siger stiftende partner og leder af tegnestuens sikkerhedsteam Hans Scheving.

Derfor har Bertelsen & Scheving nu oprettet et dedikeret sikkerhedsteam, der har ansvaret for terrorsikring ved både nybyggeri og restaurering af eksisterende bygninger.

Bertelsen & Scheving Arkitekter har, blandt andet i perioden som kongelige bygningsinspektører, stor erfaring med at gennemføre nænsomme og respektfulde restaureringer af højtprofilerede, offentlige bygninger. Og den evne kommer dem nu til gode.

– Der er stor forskel på at terrorsikre nybyggeri og eksisterende byggeri ved restaurering. Ved nybyggeri anno 2017 er sikkerhedsløsninger oftest en naturlig og forventet del af det færdige projekt, men terrorsikring i forbindelse med restaurering kræver et særligt håndværk, som vi de senere år har forfinet og nu mestrer som få andre i landet, siger Hans Scheving.

Et spørgsmål, når man foretager terrorsikring i forbindelse med restaurering af en bygning, er, hvordan bygningen kan forblive åben og imødekommende samtidig med at et højt sikkerhedsniveau etableres. Den konkrete bygning skal have tilført elementer som modstår eller dæmmer op for diverse angreb, men samtidig skal bygningen forblive tro mod den oprindelige arkitekts visioner og bygningens kulturarv.

– Vi har en integreret tilgang, hvor vi fra første færd indtænker enkle og effektive foranstaltninger i bygninger og helhedsplaner, således at terrorsikringen forbliver usynlig for de uindviede. Vores fornemste opgave er altid at skabe de fysiske rammer for tryghed og sikkerhed, uden at disse rammer indskrænker eller hæmmer det levede liv, siger Hans Scheving.

Seneste nyt

Konkurrencerådet politianmelder Tagpapbranchens Oplysningsråd

Jura / torsdag 29. juni 2017

Mikkel Søby bliver ny formand for Ejendomstorvet.dk

Virksomheder og mennesker / onsdag 28. juni 2017

PensionDanmark opfører 78 lejligheder på Islands Brygge med NCC

Byggeri, København / onsdag 28. juni 2017

Danders & More: Nu skal vi ud og finde nye eksperter

Advokatbranchen, Virksomheder og mennesker / onsdag 28. juni 2017

PensionDanmarks investeringer i nybyggeri giver 10.000 job

Trekantområdet, Analyse, Investering / onsdag 28. juni 2017

3XN og Effekt videre i konkurrencen om sports- og kulturcenter i Gellerup

Aarhus, Byudvikling / onsdag 28. juni 2017

Nyhedsbrev Estate Media

Estate Media leverer et udvalg af relevante daglige nyheder fra branchen hver dag direkte i din indbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et dagligt overblik helt gratis.

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland