Estate Media –

Nyheder – Danmark

(foto: Aarhus Kommune)

AL2Bolig vinder konkurrence om at bygge 55 almene boliger i udkanten af Århus

Aarhus Kommune har netop AL2Bolig som vinder af konkurrence om at bygge 55 nye almene boliger i Lauritshøj i Skødstrup, som ligger i udkanten af kommunen.

Martin Burlund

fredag 16. juni 2017 0:16

Aarhus Kommune har netop afsluttet en arkitektkonkurrence om 55 nye almene boliger i Skødstrup. Vinderen er Al2Bolig med et projekt tegnet af We Architecture i samarbejde med aarhusianske JWH arkitekter og ligeledes ByMunch.

De 55 nye boliger er familieboliger og skal bidrage til initiativet “Hjem til Aarhus”, som har som mål, at der i årene 2016-2019 gives tilsagn til i alt 1600 boligforeningsboliger til familier.

– Vi skal skabe en mangfoldig by med gode boliger for alle, og med de 55 nye boliger i Lauritshøj tager vi endnu et skridt mod at realisere vores mål. Projektet viser samtidig den høje arkitektoniske kvalitet, vi ser i det almene byggeri i dag, og jeg glæder mig til at se det færdige byggeri, siger Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø.

Bebyggelsen har form af kædehuse/rækkehuse i 1-2 plan med opholdsområder i flere niveauer, som rettes mod de landskabelige kvaliteter og giver panoramaudsigt. I bedømmelsen er der lagt væk på vinderteamets fortolkning af idéen om en grøn forstadsplantage, hvor landskab, fællesskab og boligens egenskab kombineres. Projektet fremhæves bl.a. for sit visionære fællesrum og sin balance mellem intimitet og kollektivitet, der skaber rum for både mindre naboskaber og store fællesskaber.

– I AL2bolig glæder vi os over, at vi kan bidrage med endnu en arkitektonisk smuk og velfungerende almen boligafdeling i Aarhus. Vi har valgt at udnytte det skrånende, så alle boliger får mest mulig udsigt, mens vi midt i bebyggelsen opfører et dynamisk fælleshus med tilhørende fællesareal, som bliver rammen om et stærkt fællesskab for beboerne, siger direktør for Al2Bolig Allan Werge.

I konkurrencen har man for første gang taget udgangspunkt i den nye ”Kvalitetsguide til alment nybyggeri”, som Teknik og Miljø udgav tidligere i år, og som skal være med til at sikre, at de mange almene boligbyggerier, der bliver opført de kommende år, får en høj standard og bidrager til byens positive udvikling.

Konkurrencen er gennemført som en indbudt konkurrence, hvor tre boligorganisationer var inviteret til at komme med bud på udnyttelsen af grunden i Lauritshøj til almene boliger. De tre boligorganisationer var Al2Bolig, Almenbo og Lejerbo.

Kommentarer

Seneste nyt

Freja sætter yderligere 24 ejendomme til salg

Ejendom, Transaktioner / torsdag 17. august 2017

Overraskende afgørelse i MGO-sag lægger ansvaret på rådgiveren

Renovering, Jura / torsdag 17. august 2017

Gefion Group rejser 800 millioner kr. til den nye bydel Rødovre Port

Projektudvikling / onsdag 16. august 2017

PFA og Momentum+ bygger 10.200 kvm. hotel og boliger på Markedspladsen i Hillerød

Projektudvikling, NYHEDER DANMARK / onsdag 16. august 2017

Se de nominerede: Årets kvindelige ejendomsforbillede

Estate Media Prisen / torsdag 17. august 2017

6 arkitektfirmaer vinder rammeaftale til 150 millioner kr.

Arkitektfirmaer, Renovering, Konkurrencer / torsdag 17. august 2017

Kommende konferencer

Torsdag den 24. august kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Odense

- projektudvikling og investering i Danmarks 3. største by

Torsdag den 31. august kl. 11:30

Ejendomsdagene 2017

- kan festen fortsætte?

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland