Kanaltårnene i Vejle opføres af NCC for PensionDanmark.

PensionDanmark holder rejsegilde på boligbyggeri til 225 millioner kr.

PensionDanmarks boligbyggeri ”Kanaltårnene” på Vejle Havn skrider for alvor frem, og der er netop holdt rejsegilde.

– Vi er glade for, at ”Kanaltårnene” for alvor tager form. Der bliver tale om meget attraktive boliger med en helt unik beliggenhed tæt ved vandet i flotte omgivelser og med masser af liv. Samtidig oplever Vejle en høj befolkningstilvækst i disse år, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

PensionDanmark har købt grunden, hvor der kan bygges 88 boliger i to tårne, af Vejle Kommune.

– Jeg er ikke i tvivl om, at PensionDanmarks Kanaltårne bliver et meget spændende og attraktivt byggeri. Vi oplever en meget stor tilflytning af nye borgere, og ”Kanal-tårnene” bliver et flot trækplaster i konkurrencen om at tiltrække endnu flere af de tilflyttere, som er afgørende for Vejles vækst i fremtiden, siger borgmester Jens Ejner Christensen, Vejle Kommune.

NCC er totalentreprenør på projektet.

– Det er i vores ånd, at PensionDanmark har valgt at involvere NCC tidligt som rådgivende totalentreprenør, så vi i et tillidsfuldt samarbejde har sikret de rette løsninger, siger direktør Nicolai Schultz, NCC Danmark.

Læs også PensionDanmark køber 4.200 kvm. supermarked i Lyngby

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder