Dansk Byggeri: Byggeriet skabte 16 nye jobs hver eneste dag i 2016

Ifølge Danmarks Statistik blev der på det samlede arbejdsmarked skabt 3.000 nye lønmodtagerjob i december. Dermed kan der gøres status over 2016, hvor der i alt blev skabt 47.400 nye private job, mens den offentlige lønmodtagerbeskæftigelse faldt marginalt med 800 personer i årets løb.

– Med udsigterne for dansk økonomi i 2017, ser det ud til, at jobfesten fortsætter. 2017 vil nemlig være kendetegnet af en bred økonomisk fremgang, hvor både boligmarked, boligbyggeri, privatforbrug, investeringer og eksport ventes at bidrage positivt til væksten, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg, der dog tilføjer:

– Men man skal næppe længere frem end 2018, før farten risikerer at gå af arbejdsmarkedet. Det sker, hvis ikke der fortsat gøres en indsats for at udvide og opkvalificere arbejdstyrken.

I december kom der ca. 700 flere lønmodtagere i job i byggeriet, når der korrigeres for sæsonudsving, og det føjer sig til billedet af en jævn fremgang i bygge- og anlægsbeskæftigelsen gennem hele 2016.

– Året har hverken været præget af voldsomme engangsbegivenheder som fx orkaner eller af uhensigtsmæssige stop-and-go-forløb, som vi desværre gennem årene har set omkring Boligjobordningen, siger Bo Sandberg og konkluderer:

– På bundlinjen er der i gennemsnit hver eneste af de 366 dage i 2016 blevet skabt 16,2 nye lønmodtagerjob i bygge- og anlægsbranchen. Derved har mange mennesker på kanten af det traditionelle arbejdsmarked også fået et meningsfuldt job og dermed ydet et vigtigt samfundsbidrag i årets løb.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder