Foto: Københavns Lufthavn.

PFA vil opføre hoteller nær Københavns Lufthavn

PFA vil bygge hoteller i området omkring Københavns Lufthavn.

PFA har to hotelplaner i Kastrup-området, et med 300 værelser ved metrostationen Kastrup, stoppet før lufthavnen, samt et på Hedegaardsvej, der ligger tæt på Femøren-metrostation. PFA oplyser ikke hvor mange værelser, det mulige hotel på Hedegaardsvej skal have, skriver Kursuslex.dk.

Planerne er endnu ikke så langt, at der er sat navn på hvilke operatører, der skal drive hotellerne. Det er ofte svært at tiltrække udenlandske operatører til danske hoteller, fordi de traditionelt har ønsket at indgå franchiseaftaler og ikke egentlige lejekontrakter, som der er tradition for i Norden og som de fleste institutionelle investorer er mest komfortable med.

– Der foregår undersøgelser med henblik på at etablere hotel ved Kastrup Metrostation samt et ved Hedegaardsvej. Der er stor interesse, og vi forventer en afklaring i første halvår i år, siger direktør for PFA Ejendomme, Michael Bruhn.

I dag er der tre hoteller tæt på Københavns Lufthavn. 5-stjernede Hilton Copenhagen Airport samt de 4-stjernede Park Inn by Radisson Copenhagen Airport Hotel og Quality Airport Dan Hotel Copenhagen. Til sammen har de lidt over 900 værelser.

Lufthavnen selv har også længe haft ønske om at supplere det eksisterende Hilton hotel med et hotel med færre stjerner, men endnu er det ikke lykkedes at konkretisere planerne.

Læs også: Københavns Lufthavn vil udvide for 20 mia. kr.

Læs også: Københavns Lufthavn skal ombygges for en kvart mia. kr.

 

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder