Investorer leder efter industri- og lagerejendomme

EDC Erhverv Poul Erik Bech benytter nu de seneste offentliggjorte Oline-tal til at efterlyse industri og lagerejendomme, da erhvervsmæglerfirmaet nu ser et voksende marked for salg i segmentet til flere forskellige typer investorer.

Ledigheden i industri- og lagersegmentet er i det seneste år faldet med i alt ca. 860.000 kvm. på landsplan. Faldet er størst inden for lager- og produktionsejendomme, hvor ledigheden på landsplan er faldet med i alt ca. 600.000 kvm.

Udviklingen er ikke overraskende mener EDC Erhverv Poul Erik Bech, som oplever en større efterspørgsel på markedet for lager- og produktionsejendomme:

-Vi ser en stigning i efterspørgslen og i vores køberkartotek efter lager- og produktionsejendomme, både brugerejendomme og investeringsejendomme. Ejendomsforeningen Danmarks seneste forventningsbarometer indikerer også, at der blæser stadigt mere positive vinde ind over lager- og produktionssegmentet. Flere virksomheder udvider og har derfor brug for mere plads, og flere investorer har fået interessen op for det højere afkast, der på den type ejendomme, siger direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech, Jørgen Jørgensen.

Den lave ledighed på lager- og produktionsejendomme er en tendens, der kan mærkes i hele landet. Ikke kun hovedstadsområdet oplever, at færre lager- og produktionsejendomme står ledige, men også i Jylland opleves et signifikant fald i udbudte kvadratmeter. Det bekræftes af Real Estate Director i Nordania, Flemming Buhl, som i højere grad efterspørger ejendomme uden for hovedstadsområdet. Nordania opkøber ejendomme i sale-and-lease-back konstruktioner.

-Vi søger ejendomme i hele landet. Vi vil selvfølgelig gerne i København og Århus, men vi har i de senere år også gjort en del i provinsen, hvor vi meget gerne vil købe fast ejendom. Vi ser provinsen som et interessant segment, og det er noget som vi vil udvikle de kommende år, siger Flemming Buhl.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder